Så er engen sået til
Engen nedenfor Klokkedoj og Habrehøjvej er sået til med såvel græs som blomsterblandinger.
Kloakentreprenøren reetablerede engen efter endt kloakering ved at fræse og så græs.
Naboerne havde fået lov til at så dele af engen til med blomster. “Vild med vilje”. Nu bliver det spændende at se, hvad der kommer op, når vi får lidt vand.
Det ser ud til, at engen er blevet drænet efter, at der er ført kloakledningen igennem og fyldt og med sand. Vi krydser fingre!
Fonden til forskønnelse af Horne Sogn har betalt blomsterfrøene.