Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Byggeaffald

Søndag er der blevet læsset byggeaffald af ved metalcontaineren.

Det er ikke tilladt at efterlade fliserester ved containerpladsen i Horne,. byggeaffald kan afleveres i såvel Ølgod som Varde. Når man alligevel har læsset affaldet, er det overkommeligt at køre med det, og så er det heller ikke nødvendigt for andre, at rydde op efter svineriet.

Er der nogen, der har set vedkommende læse affaldet af, så vil vi gerne høre.

Keld Jochumsen

Horne Sogneforening

25622614

Loading

Grillaften

Dagli’Brugsen havde samlet 220 kunder til spisning på Brugsens parkeringsplads. Butiksudvalget med familier stod for serveringen af spidstegt gris med salat. Ulrik Thøstesen stod for det musikalske, og Erling Jensen havde skrevet en sang til Dagli’Brugsens ære. Uddeler Martin Hansen takkede for det store fremmøde og håbede på lige så godt vejr og opbakning til næste år.

 

Loading

Den 10. stork kom på gavlen

Den 10. fødsel var længe ventet. Jeg havde håbet, at jeg kunne annoncere den ved torvedagen i lørdags, – men nej. Nu er det sket, og en fødsel er altid værd at vente på!

Under storkene er der nogle dejlige elevproducerede relieffer, og bedre kan det ikke passe med de mange kærlighedssymboler, der er i lerarbejderne fra 2005

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne Sogn til den nyfødte.

Loading

Auktion og meget mere på Torvedagen

Torvedagen i Horne havde meget at byde på i år. Og som altid startede det med morgensang, morgenkaffe og rundstykker, nøgle konkurrence, derefter var det bogstavelig talt en blandet landhandel forstået på den gode måde. Der havde også sneget sig en aktion med på Torvedagen, med selveste Borgmester Erik Buhl som auktionarius. Kroen havde fortovsrestaurant lige overfor Horne banegård. Og så var der rigtig mange mennesker, og god torvedagsstemning, og for at slutte sig til alle de positive ting, så tror jeg, at lige på dagen havde Horne sneget sig udenom DMIs vejrmelding, for hele formiddagen var sol og sommer. 

Loading

Se ud over byen indefra kirketårnet

Kirketårnet giver udsyn og indblik

Det er altid en oplevelse, at se hvad et kirketårn indeholder. I Horne oplever man en snæver vindeltrappe, en platform hvor man kan få et kik ind over Kirkerummets hvælvinger ovenfra, derefter ser vi et urværk, som har trukket tårnuret siden 1931. Tårnuret er en gave fra G. M. Lauridsen Port Angeles USA. Øverst i tårnet hænger kirkeklokken, som i generationer har ringet solen op og ned, kaldt til gudstjeneste og ringet eller kimet ved kirkelige handlinger, en lyd som vi kender som en behagelig og rar klang. Derefter bliver glughullerne åbnet, og vi ser ud over sognet, som netop med dagens sol og klare luft giver mulighed for at tage nogle gode billeder. 

Loading

Luther – Træ plantet på Kirkegården

I overværelse af omkring 40 personer blev der i forbindelse med Torvedagen plantet et Luther – Træ ved kirken. Sognepræst Finn Pedersen forestod talen og fortalte om Reformationens 500 års fødselsdag. Hvilket var anledning til markeringen, og at Horne Menighedsråd kunne plante et træ med en “Plant Håb” hilsen.

Loading

Genbrugsforvalteren alias Niels Ølgård Madsen

 

Traditionen tro mødte Niels Ølgård Madsen op på årets Torvedag.

Genbrugsforvalteren havde som sædvanlig en stor pose penge med til Torvedagsudvalget.

Godt og vel 40.000,- kr. var der i posen, takket være hans utrættelige evner til at omsætte indleverede effekter til kolde kontanter. Så – Stor tak for indsatsen Niels.

 

Loading

Morgenkaffe

Familie og Fritid sørgede som altid for morgenkaffe til de mange fremmødte. Det er en hyggelig måde at starte torvedagen på, efter at vi har sunget morgensang. Forventningerne er i top, holder det tørvejr, får vi solgt noget i boderne og kommer der nogen af dem, man ikke har set i mange år?

Loading