Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Jacob, nu også med juletræ!

Nogle unge fyre har moret sig med at flytte juletræet fra Kirkepladsen og ned på Klokkedøj. Gad vide om de syntes, at det var synd for Jacob Vig, at han ikke havde et juletræ? Stikket er klar til at blive sat i kontakten, så det bliver spændende at se i aften!

Loading

Kirke kaffe

Nyt fra kirken.

Fra 2018, vil der hver måned umiddelbart efter den første gudstjeneste kl. 10.30,blive serveret kirkekaffe.

Menighedsrådet

Loading

14. baby er født i dette kalenderår

Den 14. stork er kommet op på skolens vestgavl, måske skulle den have været oppe for et stykke tid siden, men nu er den der. Bedre sent end aldrig!

14 født i 2017 lover godt for såvel børnehave som skole, hvis man ellers kan tro politikernes udmeldinger.

Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte og tillykke til forældrene.

Loading

Juleoptoget i Horne 2017

 

Juleoptog i år var noget særlig, idet optoget gjorde holdt på hjørnet af Hornelund og Kirkebakken for at markere, at Horne var blevet tildelt DGI’s Blomstrende Landsby med 2 blomster.
Højtidelighed blev markeret med, at Julemanden Alias Keld Jochumsen havde en julegave med til Horne. Gaven var et Blomstrende Landsby flag med 2 blomster, og mens flaget gik til tops talte Mette Børgesen fra DGI. Hun sagde bl.a. at udvalget havde bedømt arbejdet som Horne havde lagt i opgaven var fuld ud til 2 blomster, og med udsigt til endnu en blomst. Hun sluttede med et Tillykke og God Jul til alle i Horne.
Herefter var det Formanden for følgegruppen i DGI Poul Verner Christensen Årre, som fulgte op på Mettes fine ord, og sagde bl.a. at nu måtte Horne gå efter den tredje blomst, og derfor ville han ønske os tillykke med det nu opnåede resultat. Gaven Poul Verner havde med, var fra Årre Borgerforening og var paradoksal nok et flag med 3 blomster.
Det er nu spændende om udvalget i Horne kommer så langt med opgaven at vi kan hejse det lidt større flag på en også lidt højere flagstang i 2018?
Varde Garden som blev fulgt af mange Horneborgere forsatte gennem Hornes gader, for til slut at give koncert foran Hornelund lejebolig Center. Det hele sluttede ved Sognehytten, med uddeling af slikposer til alle børnene.
Denne begivenheds rige dag bliver her fulgt op af Videoer og billeder fra Sogneforeningens 43ende Juleoptog med Varde Garden. Henved 250 deltog ved festligheden.

 

Loading

Udenlandsk julefest

Efter en travl dag med juleoptog med Varde Garden flaghejsning for Blomstrende Landsby og æbleskiver og gløgg i Dagli’Brugsen sluttede dagen med udenlandsk julefest i Horne Hallen. 80 var mødt til dans om juletræ, besøg af ukrainsk julemand og lækker udenlandsk madbuffet. Maden var lavet af Ulla Lindvig med kyndig vejledning af Jasmine, Natalia, Antra og Kasia.

En rigtig hyggelig aften. Et godt initiativ, der bør gentages.

Loading

13. nyfødte i Horne Sogn

Der skulle også tilføjes en stork i december på skolens vestgavl, – gad vide, om det bliver den sidste i år? 13 storke er mere end 1 pr. måned, hvilket ikke er så dårligt.

Tillykke til de nybagte forældre, og velkommen til den lille nye i sognet.

Indrømmet, – det er ikke billeder fra i år! Vejret var virkelig dårligt! De bliver skiftet ud senere.

Loading

Julekoncert i Kirken

Mandag den 4. dec. havde Menighedsrådet arrangeret  Julekoncert i Horne Kirke med mandskoret ZELO fra Varde. 
Koncerten var velbesøgt og koret sang Julen ind på bedste vis.
Arrangementet sluttede med kirkekaffe og hyggelig samvær.

 

Loading

Gudstjeneste

Onsdag eftermiddag var der arrangeret gudstjeneste i samarbejde mellem menighedsrådet og Hornelunds Venner. Ca. 40 – 50 var mødt op i kirken og mange fulgte med til Hornelund, hvor der blev drukket kaffe og sunget.

Loading