Efter 38 år som konferencier ved torvedagen meddelte Leif Sønderskov, at nu var det slut. Hvad gør man så?
Heldigvis sagde Jørgen Østergård ja til at overtage jobbet. Det var spændende, hvordan han ville gribe opgaven an, og hvilken påklædning ville han komme i?
Jørgen var den perfekte mand til jobbet, og tøjet taler vist for sig selv! Gad vide, om han han har en kontakt til Jacob Haugaard?
Igennem mange år uddelte HIF og HIP pokalen for en særlig indsats ved HIF-Revyen. Sidste år ændrede man fremgangsmåden og uddelte pokalen til torvedagen i samarbejde med Sogneforeningen. Her i 2016 fik Erik Sørensen pokalen for mange års indsats i Støtteforeningen, Pensionistforeningen og Husmandsforeningen.
I år var der ingen tvivl, vi så i retning af Dejgård. Jette og Marinus Poulsen var et oplagt emne, på grund af deres fantastiske indsats for 4-H. I begrundelserne blev omtalt, madskole, 4-H gården, skolehaver og ture til Esbjerg. Jette og Marinus har ledet gymnastik, idræt om dagen, været med i legestue og haveforeningen. Jette og Marinus gør aldrig forskel på børn og er altid friske med en bemærkning.
I 1997 fik de også pokalen og her 20 år efter, er de stadig aktive og fortjener en påskønnelse for deres indsats. Tillykke.
Tidlig lørdag morgen, er der gjort klar til torvedag. Det er altid spændende, hvordan vejret bliver, hvor meget stadeholderne fylder, og hvor mange deltagere kommer der?
Vejret holdt, der var fyldt op langs vejkanten med boder, og der var rigtig mange besøgende. – En vellykket torvedag, igen!
Hornepostens august nr. er nu på gaden med mange spændende indlæg bl.a Torvedag – Aftensskolens store vinterprogram og Gymnastik og Fitness træningsprogram for den kommende sæson.
I august startes spejderåret med et arrangement, hvor spejderne får et nyt årsmærke til deres uniform og hvor de rykker op fra f.eks. Ulv til Junior. Det er en stor dag for børnene da der også uddeles diverse duelighedsmærker. Der tændes op i grillen og familierne griller deres medbragte mad.
I Horne har vi 2 hjertestartere. Men det viser sig, at en del ikke ved, hvor de er placeret.
Den ene hænger ved Ældrecentret Hornelund og den anden hænger ved indgangen til Horne Hallen.
I den anledning kan nævnes, at Aftenskolen arrangerer kursus i førstehjælp og anvendelse af hjertestartere på Horne Skole lørdag den 9. september fra 9 til 13. Se i det kommende nummer af HornePosten.