Ny stork på skolens gavl
Nu starter årets slutspurt for storke. Nummer 14, en stork med blåt bånd er fløjet op på væggen. Ved selvsyn kan man konstatere, at årets børnefødsler fordeler sig på 4 piger og 10 drenge. Man kan håbe, at der flytter nogle piger til, inden de skal i skole!
Hjertelig tillykke til de nybagte forældre, og velkommen til Horne Sogn til den nyfødte.