Fællesskabet blomstrer i Horne

– Da vores datter skulle i børnehave, valgte vi Regnbuen i Horne. Og det valg fortrød vi aldrig. Under regnbuen er der plads til alle, og det er der i Horne. Her siger alle ”hej” fulgt af et smil, når de møder nogen uanset, om de kender vedkommende eller ej. Her er plads til såvel gamle som unge.

Årets båltaler ved Horne Sogneforening og Horne 4Hs Sankt fest i Vikingelunden var Jane Nielsen, der bor i Tistrup. Hun har været organist i Horne Kirke og er nu korleder og leder af Horne-Tistrup Aftenskole. Hun har derfor et godt kendskab til sognet og slog fast med syvtommersøm, at Horne har noget helt specielt, nemlig fællesskabet og det at være forbundne.

– Fællesskabet gør, at vi bliver til nogen og til noget. Mon ikke vi alle ønsker at være en del af fællesskabet og tage nogen med ind i det, spurgte Jane Nielsen og fortalte, at hun hurtigt blev taget ind i fællesskabet i Horne via Anne Mette Bøttcher, der rakte en hånd ud og sagde, at hendes dør står åben, og der er kaffe på kanden. 

– Hvis vi ikke er en del af fællesskabet, bliver vi ensomhedens vandrer. Nogle gange har vi nok i os selv. Måske bliver vi bange for det ukendte og lukker ingen ind. Da Andreas Mogensen kiggede på jorden udefra, så han ingen grænser, men kun en fælles planet. Grænser er noget, vi selv finder på, men vi har brug for hinanden. Ved åbne fællesskaber får vi gavn af hinanden, hjælper hinanden, udvikler hinanden, lærer af hinanden helt uden at miste noget, sagde Jane Nielsen.

Bag hende buldrede bålet lystigt, og heksen satte kurs mod Bloksbjerg, inden tilhørerne lod fællesskabet blomstrer over kaffen ved bålhytten. Under snakken konstaterede flere:

– Det var en tale, der både varmede og gav stof til eftertanke.
Bente Jacobsen HornePosten