Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Vedligeholdelse af Vikingelunden

Et er at etablere en bypark, et andet er at vedligeholde den. Sjakket på billederne er samlet for at aftale den fortsatte vedligeholdelse/fældning i bevoksningen.

Vikingelunden blev plantet i 2005, så man kan undre sig over, at træerne allerede er blevet så store.

I Vikingelunden bliver legepladsen efterset hvert år for at sikre, at der ikke skal opstå farlige situationer.

Toilethuset rengøres af frivillige, så tak for indsatsen for at holde vore fælles arealer pæne.

Loading

En aften på Horne Skole

Onsdag aften var der høj stemning på de 2 aftenskole-hold, der var på Horne skole, efter at nyheden om fortsat skole i Horne blev kendt.

Kirsten Hansen havde madlavning for finere mænd, eller hedder det finere madlavning for mænd?
I nabolokalet var kreative quinder i gang. Det flotte tæppe er lavet af Hanne Borg Snorup.

Loading

Folkedanseropvisning

Hornelunds Venner havde tirsdag den 31. januar besøg af 24 folkedansere fra Varde og Omegns Folkedanserforening. Under ledelse af Grethe Ladefoged lavede de en fin opvisning på den sparsomme plads. Flere nuværende og tidligere Horne-borgere var med i opvisningen. Dansen blev akkompagneret af et orkester bestående af 3 kvinder. (Hedder det et 3 kvinders orkester?). Der var ca. 30 års forskel fra den ældste, Dagny Hansen på 93 til den yngste.

Loading

Morten Thaysen på Hornelund

Horne Pensionistforening havde mandag den 30. januar besøg af pastor Morten Thaysen fra Varde. Morten Thaysen havde valgt at fortælle om Martin Luther, der for 500 år siden med udgangspunkt i Wittenberg rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med opslag af sine 95 teser. Netop i år vil kirken markere reformationen ved forskellige arrangementer.
Morten fortalte levende og underholdende om Luthers liv.

 

Loading

En travl aften i Horne Hallen

En travl aften i Horne Hallen blev indledt i spinningslokalet og fitnessrummet. I hallen blev der spillet badminton på 5 baner. Aftenens præmie-whist var henvist til billard-og det lille mødelokale. I cafeteriet var der besøg af sportsudøverne. I det store mødelokale var over 50 samlet for at høre Lars Bentsen fra Varde Museum fortælle om Guldspænderne og de seneste fund i Hornelund fra 2014. Var det Tue, der er omtalt på Runestenen på kirkegården, der var stormanden fra Hornelund?

Loading