Horne
Blomstrende Landsby
En del borgere har kommenteret størrelsen af vores flagstang ved kapellet. Indrømmet, den er for lille. Stangen er 5 meter, og det passer til størrelsen af flaget.
Det må være et klart mål for 2018, at vi får tildelt 3 blomster fra Blomstrende Landsby, og så får flagstangen skiftet med en på 8 meter. Det kan være Hornes nytårsforsæt.
Godt nytår.
Kirke kaffe
Nyt fra kirken.
Fra 2018, vil der hver måned umiddelbart efter den første gudstjeneste kl. 10.30,blive serveret kirkekaffe.
Menighedsrådet
14. baby er født i dette kalenderår
Den 14. stork er kommet op på skolens vestgavl, måske skulle den have været oppe for et stykke tid siden, men nu er den der. Bedre sent end aldrig!
14 født i 2017 lover godt for såvel børnehave som skole, hvis man ellers kan tro politikernes udmeldinger.
Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte og tillykke til forældrene.
Juleoptoget i Horne 2017
Juleoptog i år var noget særlig, idet optoget gjorde holdt på hjørnet af Hornelund og Kirkebakken for at markere, at Horne var blevet tildelt DGI’s Blomstrende Landsby med 2 blomster.
Højtidelighed blev markeret med, at Julemanden Alias Keld Jochumsen havde en julegave med til Horne. Gaven var et Blomstrende Landsby flag med 2 blomster, og mens flaget gik til tops talte Mette Børgesen fra DGI. Hun sagde bl.a. at udvalget havde bedømt arbejdet som Horne havde lagt i opgaven var fuld ud til 2 blomster, og med udsigt til endnu en blomst. Hun sluttede med et Tillykke og God Jul til alle i Horne.
Herefter var det Formanden for følgegruppen i DGI Poul Verner Christensen Årre, som fulgte op på Mettes fine ord, og sagde bl.a. at nu måtte Horne gå efter den tredje blomst, og derfor ville han ønske os tillykke med det nu opnåede resultat. Gaven Poul Verner havde med, var fra Årre Borgerforening og var paradoksal nok et flag med 3 blomster.
Det er nu spændende om udvalget i Horne kommer så langt med opgaven at vi kan hejse det lidt større flag på en også lidt højere flagstang i 2018?
Varde Garden som blev fulgt af mange Horneborgere forsatte gennem Hornes gader, for til slut at give koncert foran Hornelund lejebolig Center. Det hele sluttede ved Sognehytten, med uddeling af slikposer til alle børnene.
Denne begivenheds rige dag bliver her fulgt op af Videoer og billeder fra Sogneforeningens 43ende Juleoptog med Varde Garden. Henved 250 deltog ved festligheden.
Udenlandsk julefest
Efter en travl dag med juleoptog med Varde Garden flaghejsning for Blomstrende Landsby og æbleskiver og gløgg i Dagli’Brugsen sluttede dagen med udenlandsk julefest i Horne Hallen. 80 var mødt til dans om juletræ, besøg af ukrainsk julemand og lækker udenlandsk madbuffet. Maden var lavet af Ulla Lindvig med kyndig vejledning af Jasmine, Natalia, Antra og Kasia.
En rigtig hyggelig aften. Et godt initiativ, der bør gentages.
13. nyfødte i Horne Sogn
Der skulle også tilføjes en stork i december på skolens vestgavl, – gad vide, om det bliver den sidste i år? 13 storke er mere end 1 pr. måned, hvilket ikke er så dårligt.
Tillykke til de nybagte forældre, og velkommen til den lille nye i sognet.
Indrømmet, – det er ikke billeder fra i år! Vejret var virkelig dårligt! De bliver skiftet ud senere.