Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

Dagplejemødrenes juletræ

 

Onsdag den 16. december havde dagplejerne juletræ i skolens gymnastiksal. Børn, forældre og bedsteforældre dansede om juletræet og sang, hvorefter julemanden kom på besøg. Ikke alle var lige trygge ved besøget, men det hjalp, da der blev delt poser ud til børnene. Efterfølgende var der saftevand og kaffe til alle. God jul!

Hjalte hilser på julemanden.

Loading

Vellykket julemarked på kroen

Familie & Fritid afholdt julemarked den 25. november på Horne Kro.

65 mødte op til en rigtig hyggelig aften med kroens dejlige julemenu og mulighed for at handle i 14 boder. Aftenen sluttede med kaffe og amerikansk lotteri, hvor der var mange rigtig flotte sponserede præmier.

SAM_0592

SAM_0598

 

 

Loading

Julebelysning

Lørdag den 21. november blev der hængt julestjerner op i Stundsig, Horne, Bjerremose og Asp. Juletræerne ved kirken blev rejst og pyntet. Den største af træerne er i år 7 m høj og vældig flot. – Selvfølgelig ikke noget i sammenligning med juletræet på Peterspladsen i Rom der er 25 m højt, – men alligevel!

Sogneforeningen

SAM_0576SAM_0577

SAM_0582

Loading

10 storke på skolen

I slutningen af oktober kom den tiende stork op på skolens gavl, hvilket er tegn på, at der er født 10 nye borgere i Horne Sogn. Sidste år blev der født 12, så der er en chance for, at vi når sidste års niveau, – eller måske overgår det! Tillykke til forældrene og velkommen til de nyfødte.

 

 

Loading

Søen i Vikingelunden

Sogneforeningen har forsøgt at høste sivene i søen i Vikingelunden. Det viste sig hurtigt, at der var for meget vand til, at man kunne bunde, så derfor er der stadig en rest tilbage på det dybeste vand. Fremover vil der blive holdt øje med, hvornår vandstanden er faldet, således at det sidste siv kan høstes.

SAM_0567 SAM_0565

Loading

Julemarked

GOD MAD og JULEMARKED
Familie&Fritids julemarked onsdag den
25. november kl. 18.30 på Horne Kro

Pris for medlemmer 100 kr.
Pris for ikke medlemmer 130 kr.
Ud over en god middag med kaffe og
småkager og handel i boderne vil der
være amerikansk lotteri med mange
flotte gevinster.
Tilmelding senest den 22. november
til Ruth Jensen på mail :
jensen.egehave@bbsyd.dk
eller mobil 30 26 08 78 efter kl. 17.00.
Vi glæder os til at se jer alle.

Loading

Andelskassebygningen

SAM_0379

Kære Alle

Vi har pr. 1. maj 2015 solgt Andelskassens ejendom Krosvinget 4-6 i Horne til Den Jyske Kontrolcentral A/S, Esbjerg.

I den forbindelse lukkes pengeautomaten, og sidste åbningsdag bliver søndag den 3. maj 2015.

Med venlig hilsen

Niels-Ove Mølhave

Regionsdirektør | Region Midt-, Syd- og Vestjylland.

 

Loading