Author: Keld Jochumsen
Torvedagsnøgler
Følgende har vundet på køb af torvedagsnøgler:
nr. 2: Frank Hansen Lundagervej 44
nr. 3: Kurt Hansen Habrehøjvej 13
nr. 5: Lasse Ladegaard Hovedgaden 78 Næsbjerg
nr. 6: Eva Guldager Aspgårdvej 4
Nr. 7: Ruth Jensen Fabriksvej 5
nr.8: Svend Hermansen Møllegårdsvej 39 Tistrup
Æblepressedag
Arrangementet foregår
torsdag d. 05. september
fra 14.30 til17.30 på Brugsens P-plads
Her vil der være mulighed for, at I kan komme med æbler fra egen have og få dem
presset til juice – Der er mulighed for at købe flasker.
Horne Sogneforening

Grillfesten var igen et hit
Lunt vejr,
lækker mad, fin musik og god stemning var ingredienserne i grillfesten, som
Dagli`Brugsen i Horne efterhånden har gjort til en tradition. Det er en fest,
som tidligere år har nydt stor opbakning, og årets fest var ingen undtagelse.
210 borgere havde indløst billet, og de blev trakteret med ølmarineret svinekam
fra grill, kartoffelsalat og en grøn salat samt øl, vin og vand og til slut en
overraskelse i form af en topis, mens der var pølser og brød til børnene. Otte
lange borde var stillet op på parkeringspladsen, hvor der også til de mindste
børn og deres forældres glæde var en “legegård” lavet af paller.
Ulrik Alrø, grillfestens husorkester, underholdt
med sang og musik under maden og spillede til fællessangen “Livstræet”, mens
personale, butiksråd og venner sørgede for alt det praktiske som opsætning af
borde, uddeling af mad og drikke samt oprydning.
Uddeler Søren Dinesen var glad for de mange
hjælpere.
– Uden jeres hjælp havde jeg fået travlt.
Han var også imponeret over det store fremmøde.
– Det er fantastisk, at så mange bakker op om festen. Som tak får I alle en rabatkupon på 15 procent. Den kan I indløse søndag, ikke lørdag, for da gør vi status, sagde Søren Dinesen.
Bente Jacobsen, HornePosten
Jerncontaineren
I dag var det vanskeligt at se, at Sogneforeningens container kun er til metal. Køkkenelementer, papkasser og andet er i løbet af aftenen afleveret i containeren. Til trods for, at vi har et temmeligt stort skilt stående, der viser, hvad containeren må bruges til, har det ikke afholdt vedkommende for at læsse affaldet af.
Det er selvfølgelig også nemmere at få andre til at rydde op efter sig, end selv at gøre noget ved det. Nu hænger opgaven på Niels Ølgård.
Horne Sogneforening Keld Jochumsen
Blomstrende Landsby
Udvalget, der arbejder med blomstrende landsby, har indtil videre afsluttet arbejdet og indsendt ansøgning om 4. og 5. blomst.
Vi håber, at vores ansøgning imødekommes, og vi får lov til, måske til juleoptoget, at hejse et nyt flag med 5 blomster.

Torvedagen
Tak for den store opbakning til Torvedagen på trods af det dårlige vejr. Der var en god stemning hele formiddagen, så der skal mere til at ødelægge en god tradition!
Tak til Jeanett og Rene for at de åbnede kroen for os til morgenkaffen. Det er godt nok ikke sket mange gange i løbet af de over 40 år Torvedagen er blevet afviklet. Vi mødes igen lørdag den 15. august 2020.
Horne Sogneforening og Torvedagsudvalget