Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

Der bliver Torvedag i år!

Torvedag lørdag den 21. august 2021

Allerede nu skal du tænke over, om du skal have en stand, enten som forening eller som privat person. Det er gratis at have en stadeplads og Torvedagsudvalget stiller 1 stk. bord til rådighed.

Tilmelding til Torvedagen som stadeholder, skal ske senest 8. august. Men hvorfor vente så længe? Tilmeld dig nu!
Tilmelding til jochumsen@bbsyd.dk

Loading

OBS! Prisen for særlig indsats

I Horne uddeles ”Prisen for særlig indsats” til en person eller flere, som på den ene eller anden måde har gjort en forskel i sognet. Det er HIF, HIP og Horne Sogneforening, der uddeler pokalen for en særlig indsats ved torvedagen. Det er ikke hvert år, at prisen uddeles, men når der er en anledning på baggrund af en særlig indsats. Emnerne/ kandidaterne kan indstilles af foreninger og enkeltpersoner. Herefter vurderes kandidaterne af foreningerne og de sidste års pokalmodtagere.
Kandidaterne skal indsendes med en begrundelse til Keld Jochumsen. jochumsen@bbsyd.dk senest den 10. juli 2021.

Loading

Fællesskabet sikrer Horne en god fremtid

– Morten på 23 år og hans jævnaldrende kammerat er ikke i tvivl: Horne er et godt sted at vokse op.
Det sagde de, da Stig Larsen spurgte dem, og det budskab sendte han videre til de mange, der overværede hans båltale i Vikingelunden.
Stig Larsen kom vidt omkring i sin tale. Han berørte coronaen med restriktioner, som nu er blevet lettet, så vi igen kan se folks smil. Han kom også til Bloksbjerg og nævnte, at Sankthansaften oprindeligt er en fejring af Johannes Døberen, men i dag ofte forbindes med hekseafbrænding. 50.000 kvinder blev således brændt i perioden fra middelalderen til 1900. Først og sidst havde han dog blikket rettet mod Horne og mindedes med glæde, da han i 2011 var med til at bygge multibanen ved Horne Skole.
– Det var en hyggelig tid. Nu har den fået en gang maling som et led i de mange projekter, fællesskabet har sat gang i. Vi kan være stolte af, at så mange tager ansvar for udviklingen. Det lokale engagement sikrer, at vi ikke ender som et fattigt samfund, men derimod skaber en fremtid for Horne, sagde Stig Larsen, mens bålet med den flotte heks brændte ud.
Det var igen Horne 4H og Horne Sogneforening, der stod for Sankt Hans-festen med gratis kaffe til deltagerne, som kunne beundre de nyeste projekter i Vikingelunden såsom en rollatorvenlig sti og lys i lamperne langs stien.
I følge dronebillederne var der 140 deltagere.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Hu-hej, hvor det går!

Den 16. stork er kommet op på skolens gavl her Sct. Hans aftens dag. Godt nok 5 uger for sent, men oplysningerne var ikke kommet til Horne!
Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte pige og tillykke til de nybagte forældre med den nye værdighed.
Gad vide, om der er plads nok på gavlen, til vores dejlige storke-invasion?

Loading

Storkerækken er fuld

Allerede den 19. juni er den første række af storke på skolenes vestgavl fuld, så den næste stork skal i anden række!
I dag er der kommet 2 røde storke op, idet der er født 2 små piger.
Velkommen til Horne Sogn til de 2 nyfødte piger, og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Handicapstien i Vikingelunden

Så er handicapstien i Vikingelunden etableret. Der mangler kun at komme stenmel på toppen. Stien starter ved cykelstien og løber hele vejen langs skovens vestlige kant og ned til grillhytten og shelterne. Ligeledes er der sti rundt om søen, og hele vejen er der lys langs stien. Fantastisk at tænke sig, at man kan gå en aftentur i Vikingelunden uden at få våde eller lerede sko!

Loading

Endnu en ny stork

Skolens vestgavl er nu prydet af 13 storke, den seneste er med blåt halstørklæde.
Den lille nyfødte dreng ønskes velkommen til Horne Sogn, årets lokale landsby. Forældrene ønskes tillykke med den nye værdighed.

Loading

Så er engen sået til

Engen nedenfor Klokkedoj og Habrehøjvej er sået til med såvel græs som blomsterblandinger.
Kloakentreprenøren reetablerede engen efter endt kloakering ved at fræse og så græs.
Naboerne havde fået lov til at så dele af engen til med blomster. “Vild med vilje”. Nu bliver det spændende at se, hvad der kommer op, når vi får lidt vand.
Det ser ud til, at engen er blevet drænet efter, at der er ført kloakledningen igennem og fyldt og med sand. Vi krydser fingre!
Fonden til forskønnelse af Horne Sogn har betalt blomsterfrøene.

Loading