Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

Kloakstatus

Først tak for det fine fremmøde til det uformelle ”åben byggeplads” for små 14 dage siden og mange tak for jeres input og forståelse.

Der var et ønske om jeg oftere skulle udsende en kort status på projektet. Det syntes jeg var en god ide og det vil jeg forsøge at gøre fremover ca. hver 14. dag.

Status i dag er, gravemaskinerne kører igen og der lægges rør i jorden. Det har vi alle ventet på længe. Det hjælper virkeligt på humøret på alle at kunne være i gang igen. Hvad den lange pause har betydet for tidsplanen tør jeg ikke sige noget om i dag, men så snart der er nyt melder jeg det ud.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakt mig eller Mie fra NIRAS.

Kenneth: 27741448

Mie: 51364896

Mvh. Kenneth, DIN Forsyning.

Loading

Fejl i HornePosten

I HornePosten nr. 382 der netop er udkommet, er der desværre en fejl og en forglemmelse i aktivitetskalenderen: Det sker….
Der er ikke Torvedag i Horne den 20. maj, men derimod lørdag den 20. august.
Som det fremgår af programmet for Sportsugen 2022, er det fra den 05. juni til den 11. juni. Arrangementet er desværre ikke kommet med i kalenderen.

Den eneste undskyldning vi kan komme med er: De, der ikke laver noget, laver heller ingen fejl!
Keld Jochumsen

Loading

Vibrering af Vikingestien

Så kom den længe ventede regn. Nu er Sdr. Malle Maskinst. i stand til at vibrere gangstien fra rensningsanlægget til Vikingelunden. Uden vand kan man ikke vibrere stenmelet, så det får en fast overflade, som vi kender det fra Vikingelunden.

Loading

Velkommen i Horne

Så er plakaterne hængt op i byportalerne, og indbydelserne er smidt i postkasserne. Som det sidste mangler vi bare at få os tilmeldt. Se reminderen i HornePosten, der udkommer sidst på ugen.
Tilmeldingsfristen er den 15. maj.

Loading

Arbejdsformiddag

Udviklingsgruppen omkring Vikingestien har igen haft frivillige kaldt ind til arbejdsformiddag.
Der blev kørt og båret materialer til gangbroer langs bækken. Der blev hamret pæle i, og der blev drukket kaffe.
Man blev enige om, at broen ved rensningsanlægget skal hedde Dådyrbroen, og den anden bro selvfølgelig skal hedde Røstbroen.

Loading

Vikingestien

Det er godt nok helt overvældende, hvor mange valgmuligheder der bliver for ruter i Vikingelunden og i engen, hvor Vikingestien er ved blive lavet færdig. Prøv dem af!

Loading

Skole og Børneby mødtes i sang

Sjældent har bussens hjul snurret så lystigt som tirsdag morgen på Horne Skole. Her mødte 32 børn fra børnehaven ind sammen med skolens elever for at synge fællessang.
Med Helle Bruun ved keyboardet og Ulla Bruun som forsanger sang de både “Hjulene på bussen” og “Fem små aber”, og det kunne høres, at børnehavebørnene kendte dem godt. Der blev sunget igennem, og krokodillens haps blev efterfulgt af et herligt grin.
– Det er første gang, vi laver fællessang, men det er tanken, at vi vil gøre det en gang om måneden. Vi vil gerne udvikle børnebytanken, og fællessang kan skabe sammenhæng og genkendelighed, siger filialleder, Jesper Debel Pedersen.

Efter sangen blev børnene delt ud i læsegrupper. Skolebørnene havde forberedt nogle historier, som de ville læse for deres små kammerater.
Fordelingen i læsegrupperne betød blandt andet, at børnehavens ældste børn blev forenet med deres skolevenner, og at de kommende børnehaveklassebørn mødte deres nye skolevenner.

­- Børnene har virkelig forberedt sig på den historie, de vil læse, og hvordan de vil læse, så de får de små med, siger Ulla Bruun.

Loading

Arbejdsdag på Vikingestien

Udviklingsgruppen omkring Vikingestien havde lørdag inviteret til arbejdsdag. Som Stig Larsen kommenterede, da han ankom: ” Det er da det grå guld, der er mødt frem.” Og ikke helt forkert var det!
Der blev etableret gangbroer langs hjortefarmen, genetableret hegn langs Vikingestien, hvor der er kørt stenmel på. I engen blev de elektriske hegn langs bækken flyttet nogle meter væk fra vandet, således at stien ikke i fremtiden bliver ødelagt af kreaturer.
13 mand var mødt frem. Så tag selv en tur i engen og se, hvor langt vi nåede.

Her er de fremmødte klar til at læsse materialerne til gangbroerne

Loading

Dyrene er kommet på græs

I 4H og skolens fælleshave er dyrene kommet på græs.
Der er blevet indkøbt 3 Ouessant får, den mindste fårerace, der stammer fra Frankrig.
Ligeledes er der 4 høns og 3 kaniner der er en gave fra en dagplejemor i Tistrup.
Børnenes ærter, er allerede store i højbedene, det lover godt.

Jette og Marinus Poulsen opfordrer til, at man lader vær med, som gæst at fodre dyrene, idet de vil blive forædte.

Loading