2 x 25-års Jubilæumskamp
2 legendariske fodboldhold havde sat hinanden stævne, og satte dermed et flot punktum for det sportslige ved årets Sportsuge i Horne.
For 25 år siden i 1994 var der 2 hold, der gjorde sig særlig bemærkede, når vi snakker fodbold. Serie 5- holdet vandt turneringen uden nederlag, men tabte kampen i 2. runde om det jyske mesterskab. Bedre gik det for Ynglingeholdet, som dette år var et samarbejde mellem Horne og Tistrup, her vandt holdet ikke bare turneringen, de blev også Jyske mestre.
Nu her 25 år efter stod netop disse 2 hold over for hinanden til en Jubilæumskamp. Selv om det gode sommervejr ugen igennem havde taget sig en fridag, blev det en seværdig kamp, hvor begge hold ydede alt hvad de kunne, og måske endda lidt til. Så var det alligevel ynglingene, der løb med sejen til sidst, men man skulle hel hen til slutningen af kampen, før det første mål faldt, i øvrigt en mærkelig én af slagsen. Lidt senere blev ”de gamle” serie 4 spillere spillet ganske tynde, som resulterede i en scoring. Slutresultatet blev 2 – 0 til Ynglingeholdet.
Kampen skal også have ros for spillerindsatsen, der blev lagt for dagen, tilsat sol, blæst og regn, hvor begge hold tilspillede sig chancer til flere mål end kampens resultat .
Ref. og Billeder. Leif Sønderskov. I skrivende stund skal læserne selv sætte navne på.