Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Tag: Markedsføring

AFLYST – Vision Horne 2030 arbejdsmøde 12. november 2020

Kære medborgere

Vi har valgt at aflyse det fysiske arbejdsmøde, som skulle afholdes nu på torsdag i Horne Hallen.

MEN… sidder du i en gruppe med noget på hjerte vil vi opfordre til at grupperne afholder møde virtuelt. Har I brug for hjælp? Så kontakt Johanne Vendelbo på tlf. 23 70 62 12.

Har DU lyst at give noget til Hornes unge mennesker? Flere af byens unge mennesker har ytret ønske om noget for dem… DERFOR kontakt Anne Mette Bøttcher på tlf. 22 99 13 60, hvis du synes det lyder spændende, så kan du komme med og sætte dit præg på dette nye spændende projekt.

Hvis du har noget på hjerte i forhold til Vision Horne 2030, undren, spørgsmål gode input så tøv ikke med at kontakte os på vision@horne-varde.dk eller via et af ovenstående telefonnumre.

”Horne – en lille storby – hvor noget er småt, men alt er godt”.

Læs mere på www.horne-varde.dk/vision2030

Vision 2030 – Arbejdstøjet er fundet frem

På det velbesøgte borgermøde den 25. august blev oplistet en række projekter, som skal gøre Horne til et endnu mere attraktivt sogn

På mødet den 9. september blev projekterne drøftet, samlet og prioriteret i fem grupper, og arbejdet med at gennemføre dem alle fortsætter med møder hver tredje uge. Næste møde er således onsdag den 1. oktober, men allerede den 16. september bliver lokalpolitikerne i udvalget for Børn og Læring præsenteret for, hvad Horne kan, og hvad Horne vil.
Skolens halvmur med porten mod Stadionvej skal shines op. Der skal etableres fodspor mod børnehaven, og hegnet ved børnehaven skal gøres mere indbydende. Der skal arbejdes med fodgængerfelt fra skolen til hallen og fra Brugsen til børnehaven.
Det skal være muligt for forældre at kom med til morgensang på skolen. I samarbejde med ejendomsmæglere skal der holdes “åben by” med åbent overalt.
En gruppe vil afdække beboernes interesse for at flytte i en mindre bolig, så deres nuværende boliger kan sælges til yngre familier. Gruppen vil derefter kontakte boligforeninger for at få bygget nogle lejeboliger.
Bymidten skal være en oase, hvor folk gerne vil opholde sig. Torvet skal rumme både legeplads og pergolaer, og der skal være sanseoplevelser rundt om i byen. Gruppen vil udarbejde fire planforslag, som skal i høring.
Hvis målet med Vision 2030 om at sikre Horne Børnebys overlevelse skal opfyldes, skal alle aktiviteter og alle gode historier sendes ud over sognegrænserne. Det skal ske via hjemmesiden, diverse platforme og flyers, så borgere ude omkring får øje på Horne. De får så måske lyst til at flytte til sognet, og dermed kan målet opfyldes.
Bente Jacobsen, HornePosten

Flere nyheder om Vision 2030

  • Vision 2030 er fyldt med ideer og energi
    Der var jubel og champagne på det seneste arbejdsmøde i Vision 2030.Politikernes beslutning om at udskyde beslutningen om en eventuel lukning af skolen blev fejret, men kun for en kort stund. Så gik deltagerne i gang med fornyet energi på at gøre Horne endnu mere attraktiv, så borgere udefra får lyst til at bosætte sig.Engagementet […]
  • Unikt, imponerende fællesskab, siger politikerne om sammenholdet i Horne
    “Vi VIL have en skole og børnehave i Horne, sognet er stort nok til at rumme begge dele. Vores store ambition er, at tiltrække unge familier til Horne og vi er meget bevidste om, at tale Horne OP, så vi får fortalt de gode historier om vores by.” Således startede Martin Vendelbo oplægget for byrådspolitikerne […]
  • Vision 2030 – Arbejdstøjet er fundet frem
    På det velbesøgte borgermøde den 25. august blev oplistet en række projekter, som skal gøre Horne til et endnu mere attraktivt sogn På mødet den 9. september blev projekterne drøftet, samlet og prioriteret i fem grupper, og arbejdet med at gennemføre dem alle fortsætter med møder hver tredje uge. Næste møde er således onsdag den […]
  • Spændende ideer og god tone fløj over bordene
    Flere farver på skole og børnehave. En sanse-oplevelsesgade med beplantning, skulpturer og aktiviteter på Hornelund. Skolegården som naturområde. En klar udmelding om Horne Børnebys kultur og værdier. En omfartsvej til den tunge trafik, så midtbyen kan blive en oase med mulighed for aktiviteter, hygge og sanseoplevelser. Horne Børneby skal være et sted, hvor børnene mødes […]
  • Velbesøgt borgermøde: Hornes fremtid blev diskuteret ivrigt
    Der var mødt mange op til borgermøde i Horne. De blev samlet i grupper for at komme med masser af ideer til udvikling, der kan sikre, at byen beholder børnehaven og skolen. Kilde JV.dk NB:betalingssite