Kunderne sagde farvel og tak
Efter godt 20 år er det slut. Anne Marie Jensen har haft sidste arbejdsdag i Horne Brugs og har taget hul på en ny tilværelse som efterlønner. Først skulle hun dog tage afsked med kolleger og kunder. Det skete fredag ved en reception, hvor der flere gange var en lang kø ved bordet, hvor Anne Marie trykkede hænder og serverede tapas.