Giv en hånd til dit nærområde, – saml affald langs vejkanterne
Igen i år var mange af sognets beboere i gang med at samle affald, da Horne Sogneforening arrangerede “Giv en hånd til dit nærområde.” I år var der tydeligt mindre affald end tidligere, hvilket også viste sig rent vægtmæssigt. Affaldet blev vejet til 222 kg mod 450 kg i 2016. – Måske hjælper indsatsen på holdningen til at smide affald. Den samme opfattelse gav Danmarks Naturfredningsforening også udtryk for ved den landsdækkende indsamling søndag.
De mindste spejdere, – bæverne var i Vikingelunden, og forinden havde Børnehaven Regnbuen samlet affald ved Stadion. Flot indsats af begge grupper.
0 Comments