Efterårsarbejde
Gruppen omkring vedligeholdelse af Vikingelunden/Vikingestien har været på efterårsarbejde. Stierne i Vikingelunden er skåret rene i kanterne, således at græsset ikke overtager stierne. I øjeblikket regner vi med, at en gang om året er tilstrækkeligt. Indtil nu har vi brugt 2 formiddage, og kan se, at der skal flere til, før vi har nået hele vejen.
Vi er 8-9 mand i gruppen, der på længere sigt godt kan bruge nogle yngre pensionister, – hvis sådanne findes!
Tag selv en tur i Vikingelunden og bese arbejdet.