Cykelskulpturen ‘Opvej’
Horne har i dag den 2. Maj indviet deres bud på cykelskulptur i Varde kommune.
25 fremmødte overværede afsløringen lørdag kl. 9.00 og hørte de tanker som gruppen bag skulpturen har haft.
Gruppen er Henriette og Heise Nielsen, Marianne og Frede Holm, Anni og Erik Thomsen og Lotte Dahl.
Efterfølgende var der æbler sponsoreret af Horne Brugs til de tidlige fremmødte.
skulpturen står nu på hjørnet ved Hornelund.
Tanker bag vores bud på ”Cykelskulpturen 2015”
I forbindelse med Varde kommunes konkurrence ”årets cyklekommunes flotteste blikfangscykel” fik Henriette den gode ide at det sku vi selvfølgelig også deltage i. TAHEJDI som den lokale cykelklub meldte til sogneforeningen, at vi gerne ville komme med vores indlæg til konkurrencen, og allerhelst vinde, så vi kunne bruge pengene til en stor fest i Horne, gerne i Vikingelunden. Vi samlede så nogle hjælper i form af en kreativ mere og 3 svejser.
Lotte Dahl har været en del rundt for at finde farver til vores blomst og sætte dem rigtig sammen. Frede Holm har været anfører på vores svejsehold. Vi kan sige vi har været samlet fra Nord, syd, øst og vest-Horne.
– Skulpturen som vi har kaldt ”opvej” kan ses fra begge sider – som skal vise at vi kommer hele vejen rundt i sognet!
– Opvej, vejen op, går op ad bakke, opvej og spil på de rigtige hjul, det gir gevinst.
– Horne, en by i blomstring som vises med paletten med de flotte farver.
– Cyklen symboliserer at selv om det kan være ”op ad bakke” så blomstrer optimismen, og viser vejen frem, nemlig opad og hjulene holdes igang.
– Dynamoen virker og er dynamikken i byen, kæden sidder hvor den skal, nogen gange strammere end andre gange, og styret (”roret”) og sadlen sidder højt, med overblik over hele sognet.
– Paletten eller kronbladene er alle foreninger som binder Horne sammen og som udspringer fra midten, hvor det hele er svejst sammen.
– Med vikingerne på bagsmækken, som symboliserer den svundne tid, med fundet af guld i Horne, er grundlaget i orden.
Man kan også sige Horne, byen i centrum af kommunen, så hermed ønsket om at den må blive set af rigtige mange i løbet af sommeren.
Sponsorer
- Tistrup Slagterhus
- Glasgården i Ølgod ved Helle Uhd
- Guldspray ved Lotte.
- Niels Ølgård hjul
- Erik Thomsen cykel
- Horne Brugsen
Tahejdi pigecykelklubben i Horne som i april har nedlagt 2.242 km vej tilsammen.