Horne
Juleoptog 2016
4. søndag i advent arrangerede Sogneforeningen det traditionelle juleoptog med Varde Garden. Efter rundtur i Horne, blev der givet koncert foran “De Gamles Hjem”. Optoget sluttede med uddeling af godteposer til alle børnene fra Sognehytten.
Efterlysning
En kvinde har i dag søndag mellem kl. 16.00 og 16.15 indleveret et koben og 2 par handsker til politiet. Effekterne er fundet fredag aften udenfor kirkegårdsdiget. Politiet vil gerne i kontakt med kvinden, idet de ikke fik registreret hendes navn.
Nye skilte i Horne
Der er kommet nye skilte i Horne. På hjørnet af Hornelund og Højvangen viser et nyt skilt til Daginstitutionen Regnbuen, således at de mange nyfødte børn kan finde vej. Ligeledes viser et skilt på hjørnet af Stadionvej og Mælkevejen vej til Horne Skole.
Dagli’Brugsen har også fået mere moderne skilte, der passer til den nye butik. Fredag var der virkelig mange i butikken, da der blev givet 20% rabat.
Nye publikationer på ISSUU
Horne Sognearkiv har lagt 4 nye publikationer på www.ISSUU.com/arkiv
En fortælling fra bilens barndom med Ansgar Nielsen Bounum
Munch’s erindringer 5. del. Volvo
Horne Skytteforening (ny udgave)
Munch’s erindringer 6. del. ?
Ansgar Nielsen ved en af sine sidste biler.
Dagli’Brugsen åbnede med fuld musik
Brugsens åbning blev markeret med musik fra Varde Garden. Vores egen “borgmester” Stig Leerbeck klippede snoren til butikken. Bessie Aggeboe og Keld Jochumsen overrakte gaver til Brugsen i anledning af såvel 100 års jubilæum som indvielse af den renoverede butik. Der var gang i salget og i bagbutikken var der trængsel omkring Tapas-bordet.
Du kan også se alle billederne fra Brugsens renovering her