Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

Torvedagen

Tak for den store opbakning til Torvedagen på trods af det dårlige vejr. Der var en god stemning hele formiddagen, så der skal mere til at ødelægge en god tradition!

Tak til Jeanett og Rene for at de åbnede kroen for os til morgenkaffen. Det er godt nok ikke sket mange gange i løbet af de over 40 år Torvedagen er blevet afviklet. Vi mødes igen lørdag den 15. august 2020.

Horne Sogneforening og Torvedagsudvalget

Loading

Så er det galt igen!

Byportalen mod Bjerremose, er igen blevet smadret! Det er irriterende for de frivillige, der skal rydde op og sætte nyt glas i, det er også unødige udgifter for Sogneforeningen. Gad vide, om det ikke snart får en ende?

Loading

Fodboldskole i Horne

80 børn hygger sig med fodbold
Efter et år med dansk og matematik på skemaet valgte 80 børn i Horne, Tistrup og Sig at sætte fodbold på skemaet i hver time fra 10-15 i en uge. Og efter snakken, energien og latteren på Horne Stadion at dømme har de ikke fortrudt valget.
– Det er sjovt. Vi har lært meget forskelligt, siger Emil på 8 år, der er på fodboldskole for første gang. Det er 8-årige Astrid også, og hun er helt enig i, at det er sjovt.
– Vi har arbejdet med finter, hårde skud og jonglering. Det bedste er kamp, og det er også sjovt at lære nogle nye at kende og at hygge mig med mine kammerater, siger Astrid.
 Børnene på fodboldskolen under DGI er i alderen U7-U14, og fodboldskolen ledere er Mads Jeppesen og Thomas Jørgensen, begge fra Horne.
– Det er gået rigtig godt i år. Det kan vi takke de mange frivillige trænere for. De har været gode til at aktivere børnene. Der har ikke været mange timer uden bold, siger Thomas Jørgensen. Han synes, det er fantastisk, at så mange unge trænere meldte sig, at der ikke var hold nok til alle. Derfor er der tre trænere på nogle hold.
– Vi har en træner per fem børn, og de har samarbejdet godt om det.
Fredag er sidste dag, og selvfølgelig er den lidt anderledes. Der blev taget holdfoto, der blev spillet kamp med mulighed for at give trænerne vand, og det hele sluttede med en gedigen vandkamp.

HornePosten Bente Jacobsen

Loading

Godt initiativ i Asp

Anne Metha Søndergaard har taget initiativ til at få en hjertestarter hængt op i Asp. Aspborgerne samlede midler ind og var stort set alle efterfølgende på kursus i at benytte hjertestarteren.

Hjertestarteren hænger på Anne Metha og Jørgens hus på Ølgodvej 131.

Flot tiltag, hvad siger de så i Bjerremose og Stundsig?!

I Horne hænger hjertestarterne ved Horne Hallen og ved ældrecentret Hornelund.

Loading

Hu, hej, hvor det går!

Her i starten af skolernes sommerferie er der stadig gang i storkeflyvningen. En stork med rødt halstørklæde er landet på skolens gavl. Det er den 10. stork i år- imponerende! Fordelingen er 5 røde og 5 blå.

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne sogn til den lille pige.

Loading

Det gode vejr lokker storke til

Den 9. stork er fløjet op på skolens gavl. Storken har et rødt halstørklæde på, så der er ved at være balance, 4 piger og 5 drenge indtil nu i årgangen.

Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte og hendes forældre og tillykke til forældrene.

Loading

Så liberal skal plakatnedtagningen ikke være

Liberal Alliance havde et elendigt valg, men derfor skal de alligevel følge reglerne for nedtagning af valgplakater. Plakaterne skulle senest være taget ned ved midnat torsdag, og her fredag morgen den 14. juni klokken 08.54 er de der stadig. Det er ikke godt nok!

Mvh.
Keld Jochumsen

Loading

Det ottende barn var en pige

Igen er der kommet gang i storkeopsætningen denne gang en med rødt halstørklæde. Pigen blev født til terminen, så det er jo flot.

Pedellen satte storken op imellem bygerne i dag, og fotografen måtte efter det to gange, idet der var for lidt strøm på kameraet.

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne Sogn til den lille pige.

Loading

Børnene spillede på alle tangenter


Eleverne havde mange strenge at spille på, da de underholdt forældrene til årets skolefest på Horne Skole.
168 børn og voksne var samlet i gymnastiksalen, der var festligt pyntet med udklippede blomster og musikinstrumenter. Både underholdning og fællesspisning blev i modsætning til tidligere år holdt indendørs, da lærerne ikke turde regne med, at regnen holdt sig væk. Der var også en anden forskel fra de senere år.
– Vi har i de seneste tre år haft et projekt med “kend en kunstner”, men i år har vi selv arbejdet med musik og eventyr. Det er Dorthe Bach Jensen fra musikskolen og vores musiklærer Helle Bruun, der har stået for det, sagde skolens leder, Anne Øbo, inden eleverne indtog scenen holdvis.
120eren havde inspireret af H.C. Andersen skrevet en række små eventyr, som de i fantasifulde udklædninger selv læste op. I deres eventyr var der både mamutter, superhelte, dronninger og konger, en pandafamilie, fattige børn og en skole med fire uartige og stærkt bevæbnede børn.
34eren var ifølge Helle Bruun topmotiveret for at spille på instrumenter, og de gav den på alle piber og trommer med numret Tarzan Mamma Mia som akkompagnement til forældrenes sang.
Også 56eren havde dannet et stort og velspillende orkester, som både sang og spillede “Sømand ombord”, så alle var i højt humør, da buffeten med grillpølser og diverse salater var klar.
– Det er fantastisk at opleve den opbakning, der er til skolefesten. Alle elever er her, og de har alle som en mindst en forælder med. Det er vi både glade for og stolte over, siger Anne Øbo.
Efter spisningen stod eleverne for diverse aktiviteter rundt om på skolen, hvor forældrene også kunne nærstudere 56ernes sæbekassebiler og resultatet af et væveprojekt.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading