Trampolin på afveje
Stormen Malik har flyttet rundt på ting og sager.
Hvem savner en trampolin? Den står op af hegnet langs Lundagervej.
Stormen Malik har flyttet rundt på ting og sager.
Hvem savner en trampolin? Den står op af hegnet langs Lundagervej.
Vi er en meget stabil flok, der stadig mødes tirsdag klokken 09.00 ved krokethuset. Vi går en time ad forskellige ruter omkring Horne. Der er plads til flere, så mød bare op, hvis du har lyst.
Af forsigtigheds grunde har Hornelunds Venner valgt at aflyse sangaftenen den 2. februar.
Jacob Vig var en tur i Vikingelunden 1. juledag for at tage nogle billeder af det flotte vejr.
Så bliver det vist ikke meget bedre?!
Det er ikke hver dag, at der bygges nye huse i Horne Sogn. Men på Thorstrupvej på nummer 141 er der et nyt hus under opførelse.
Et stort hus med en fantastisk udsigt ud over markerne mod Gl. Præstevej.
Arrangementet Velkommen i Horne søndag den 16. januar er aflyst på grund af Coronasituationen.
Der er mulighed for at arrangementet afholdes på et senere tidspunkt.
To nye butikker er åbnet i Horne Erhvervspark – den ene med meget af alt, og den anden med et mere smalt sortiment.
Lotte Hansen fra Kvong har fyldt hylderne med sminke, legetøj, nips, brugsting, tøj og mange andre ting, mens genboen i Horne Erhvervspark, Kristian Pedersen fra Lunde hovedsageligt sælger voksduge suppleret med små modelbiler og lidt andet legetøj.
De vil holde åbent to dage om ugen – foreløbig onsdag og lørdag, da det passer sammen med Lotte Andersens arbejde som social- og sundhedshjælper.
– Jeg har også en Facebook-side, hvor jeg næsten på daglig basis sælger mine ting. Det hele begyndte med, at jeg solgte mine egne ting. Det blev lidt kedeligt i længden. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne opkøbe restlagre. Det er sjovt, men jeg har ikke plads til det hele derhjemme, så jeg er nødt til at have en fysisk butik, siger Lotte Andersen, der i 10 år har boet på Solvangen.
Kristian Pedersen hjalp sin datter og svigersøn i gang med en butik. Den overtog han senere og drev ved siden af sin hovedbeskæftigelse som mekaniker, og nu satser han på voksduge i metermål. – voksduge i alskens farver og med mange forskellige motiver.
– Det sidst nye er øko-duge, som kan komme i vaskemaskinen ved 40 grader og er utrolig behagelige at arbejde med, siger Kristian, som meget sigende kalder sig “Kristian Dug”.
Det er altid vemodigt, når storkene på skolens gavl bliver taget ned efter nytår, men nu er vi klar til en ny sæson.
De 21 storke fra 2021 er det højeste antal i den tid, hvor vi har registreret antal fødte og sat storke på gavlen.
Lad os håbe på en ny sæson med et lige så flot resultat.
Godt nytår.
Overskriften holder ikke hel. Nu er vi kommet efter Hellig tre Konger og såvel julestjernerne i lygtepælene, som lysene på torvet er taget ned. Juletræerne ved kirken er lagt ned og skåret i stykker og kørt væk.
Vi har været en del, der har været lidt nervøse over efterårets vandstand i søen i Vikingelunden. Løb vandet bare igennem diget og ned i engen?
Det vides ikke, om vi har fået svar på spørgsmålet, men nu har drænene tilført så meget vand, at vandstanden er nået op til toppen af overløbsrøret. Og ikke nok med det der løber vand ned i engen gennem overløbet! Dejligt!!