Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

2 storke på gavlen

Da deltagerne til Fastelavnsfesten i Horne Hallen gik til og fra arrangementet, kunne de konstatere, at der er født endnu en dreng i sognet.
Vi har hæng nummer 2 blå stork op på skolens gavl,- dejligt!
Velkommen til Horne sogn til den lille nyfødte dreng, og tillykke til de nybagte forældre.
Det er altid spændende, hvor mange storke vi når op på i år, begyndelsen er god.

Loading

Tempoet tages af sogneforeningen

Nedgang i medlemstallet, røde tal på bundlinjen, stort set færdig med Vikingestien, et stort juleoptog med 125 slikposer og masser af regn, sol og fuldt hus til Torvedagen og indvielse af Smedegrunden.

Det var hovedingredienserne i Kurt Burkarls første beretning som formand for Horne Sogneforening – en beretning, der blev afgivet foran 40 borgere i Horne Hallens cafeteria.

Det høje aktivitetsniveau bliver afløst af et nedsat tempo.

– Vi har haft nogle travle år og afsluttet eller næsten afsluttet nogle store projekter, så i den kommende tid vil vi bremse op og vedligeholde det, vi har, sagde formanden.

Der er dog et par opgaver, som bliver løst i 2025, nemlig grødeskæring i søen i Vikingelunden og opsætning af plakater i de seks ny portaler til en samlet pris på 123.000 kroner – to styk i Vikingelunden og fire ved indfaldsvejene. De, der kommer ind i byen, bliver mødt af Hornemanden, der byder velkommen, mens de, der forlader byen mødes af et billede af Hornemanden, der letter på hatten, og siger ”På gensyn”.

Selvom tempoet tages ud af foreningen, bliver bestyrelsen ikke arbejdsløs. Således kunne formanden berette, at foreningen har 19 forskellige aktiviteter at tage vare på, og han takkede derfor de mange frivillige hjælpere, der gør det muligt at holde sognet i god form.

Der er i 2024 uddelt 11 velkomstpakker og 16 babypakker, mens antallet af medlemmer er faldet fra 309 til 219, så 48 procent af husstandene er medlemmer mod 64 procent i 2023.

Eva Plauborg fremlagde regnskabet med et underskud på 33.000 kroner og en kassebeholdning på ca. 283.000 kroner.

Aksel Hansen og Anton Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen, mens Malene Gøte og Peter Jeppesen blev valgt som suppleanter. Eva Guldager blev genvalgt som revisor.

Vision 2030

Der blev spurgt til ombygning af udendørsfaciliteterne ved skole og børnehave – en opgave, som er en del af Vision 2023. Anne Mette Bøttcher kunne med glæde berette, at realiseringen kan gå i gang til maj efter, at Varde Kommune allerede har afsluttet diverse bygnings-undersøgelser og i løbet af foråret bliver færdig med jordbundsundersøgelser.  Der er givet tilsagn fra diverse fonde og puljer på cirka en million kroner til projektet.

Loading

Ny sæson startet

Så er vi kommet på skolens gavl med den første stork, en blå en af slagsen.
Den nye sæson 2025 er startet, og vi må håbe, at der kommer lige så mange nyfødte i år, som de seneste år. Det vil være godt for vore institutioner.
Velkommen til Horne sogn til den lille nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Nordisk kunst

De gamle guder vogter over Vikingestien.
På broen ved den nye sø, er der kommet flotte dekorede sten, der viser de gamle guder og Odins 2 ravne, Hugin og Mugin, der ofte ses flyvende i engen.
Er ulven måske Lokes Fenrisulv?
Det er stadig uvist, hvem kunstneren er, vil du give dig til kende?

Loading

Spejderhyttens endeligt

Sdr. Malle Maskinstation er i øjeblikket i gang med at fjerne spejderhytten.
Hytten var uanvendelig, da taget har været utæt i en årrække, hvilket havde bevirket, at der var skimmel i bygningen.
Spejdernes materiel er flyttet til Knuds Plads, hvor evt. kommende spejdere skal holde til.
Grunden overtages af Horne Idræts Park, der vil anvende den til en cykelbane.

Loading