Hornelunds Venner på tur
På sommerens første dag, spiste beboere, personale og Hornelunds Venner middag i grillhytten i Vikingelunden.
Vejret var blandet, men der var hygge og dejligt mad i et par timer.




På sommerens første dag, spiste beboere, personale og Hornelunds Venner middag i grillhytten i Vikingelunden.
Vejret var blandet, men der var hygge og dejligt mad i et par timer.
Der er kørt træflis ud ved indgangen omkring Vikingelundstenen, ved kastanjetræerne, under motionsredskaberne og som underlag for bordebænkesættene ved motionsbanen. Der er blevet skiltet til de forskellige faciliteter, og der er sat kant på reposen i søen, hvor der også er skiltet med vanddybde og færdsel på eget ansvar.
Så er der igen samlet 10 frivillige, der monterer gangbroer i engen langs Gunderup Bæk ved Røst.
Kom ned i engen og prøv den nye Vikingesti.
Der er født tvillinger! Det er noget, der tæller i antallet af storke på skolegavlen.
De 2 nye storke er med blå halstørklæder.
Velkommen til Horne Sogn til de 2 små drenge og tillykke til de nybagte forældre.
I dag bliver de sidste kassetter til gangbroerne kørt ned i engen, og i morgen bliver de monteret.
Kassetterne er lavet af Frederik Lauridsen og Hans Bertelsen.
Der er kommet nyt kort op i opslagskasserne ved toilethuset i Vikingelunden.
Anders Burkarl har lavet layoutet, og kortet er trykt på en selvklæbende folie.
Trykkearbejdet er lavet af Morten Sletgård, der har firmaet Burger Bandits, der har lokaler i den gamle Strangko fabriksbygning. Morten har sponseret trykkeriet.
Tak for det.
Jeg troede måske, at det var sidste gang, at jeg skulle skrive om dette emne på vores hjemmeside, – men nej!
Langs kirkegårdsdiget på Kirkebakken ligger der et utal af hundeefterladenskaber, og det må man sige, er hundeejernes ansvar.
Tag nu og lev op til jeres ansvar, og gør noget ved det. Saml op, og tag posen med hjem! Tak.
En ide fra Mallorca kan måske bruges?
Keld Jochumsen
Det er åbenbart en god ide at kombinere en cykel/biltur med nogle kulturelle og naturmæssige oplevelser. I hvert fald var ikke færre end 58 personer med, da en lang kortege kørte ud af Horne på en tur arrangeret af Horne Sognearkiv i samarbejde med DGI Sydvest Senioridræt.
Deltagerne kom fra nær og fjern, en endda helt fra Odense, og de foretog det første stop ved gravhøjen Karlehøj, som alligevel ikke er en høvdingegrav. Turen fortsatte til Linding Mølle og en fortælling om både vandmølle, manglende kirkegang og familien Frahm, inden etableringen i 1868 af Brugsen i Firhøje kom under behandling. Ved starten af en lang og krævende grusvej hørte deltagerne om en vej, som nu er nedlagt, men som tidligere måske blev brugt af hoveribønder eller måske som kirkesti mellem Nørholm og Horne. Turen gik også forbi jernudvindingspladsen i Snorup og videre til Hornelund. Her var der fortællinger om både elværket, guldfundene og det gamle egetræ, inden deltagerne sluttede i Vikingelunden med kaffe, kage, snak og hygge i lange baner.
Bente Jacobsen HornePosten
Tilkørslen til Horne Autoværksted har i lang tid været besværlig gjort af kloakarbejdet på Kirkebakken.
Det er muligt at komme til værkstedet fra nord, idet der er lagt jernplader på fortovet. Hvis man synes, at gravemaskinerne er i vejen, så er de villige til at give plads, så man som sædvanlig kan komme til mekaniker.
-Altså når man kommer kørende af Hornelund, så drejer man til venstre af Kirkebakken og ind på jernpladerne, så løser det sig selv.
Mvh.
Keld Jochumsen
Så er den 5. baby født i sognet i år. Det er en dreng, derfor har storken blåt halstørklæde på.
Velkommen til verden og tillykke til de nybagte forældre.
Antallet af storke følger fint månedernes antal, så det lover godt.