Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Ældste gymnast blev hædret


94 år og stadig aktiv gymnast. Det er nok værd at bemærke, og det blev det ved juleafslutningen på Idræt om Dagen i Horne Hallen.
Da overrakte formanden for Horne IF, Svend Jensen, en stor buket til Ellen Damgård, der trods sine 94 år troligt møder op hver onsdag formiddag for at få god motion og hyggeligt samvær.
– Du er rask og smidig og udfører alle øvelser. Du er stedse et godt eksempel for os alle. Du viser os, at det er vigtigt at holde sig i gang, sagde Jette Poulsen til en meget overrasket Ellen Damgård.
– Det skulle I ikke have gjort. Jeg kommer jo, fordi jeg synes, at det er dejligt at røre sig, sagde Ellen Damgård, der var 14 år, da hun kom på sit første hold i Horne Gymnastikforening og har dermed været aktiv gymnast i 80 år. Hun har kun været af gulvet i et par sæsoner i forbindelse med sine to fødsler.
– Jeg kan slet ikke lade være. Gymnastik betyder rigtig meget for mig. Det har det altid gjort, og det gør det stadig, selvom jeg er den ældste på holdet, siger Ellen Damgård.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):