Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

160 til forårsfest i sommervejr

 

Landsbyliv, hænder på træer og lidt lækkert til ganen var ingredienserne i den store forårsfest, som SFO Myretuen, børnehaven Regnbuen og dagplejen inviterede til.
160 børn og voksne tog imod invitationen, og de havde nogle herlige timer i det mest fantastiske sommervejr.
Alle blev fra start inddelt i grupper og sendt ud på et landsbyløb med otte poster – billeder, som viste vej til næste post.
– Det er lidt svært, sagde et par forældre, mens de kiggede på et foto af et hjørne af et fodboldmål.
– Nej, det er da let. Det er da målet i børnehaven, lød det sikkert fra børnene.
Det undrer ikke leder af SFO´en, Merete Bonnen Jensen.
– Børnene er rigtig gode til detaljer, siger hun.
Da alle havde fundet de otte poster og dermed set byen, vendte de tilbage til Myretuen, hvor de skulle hænge hænder på træer.
Alle børn havde lavet papirklip af deres egne hænder og malet dem i forskellige farver.
– Træerne skal placeres ved velkomstportalerne og symbolisere, at vi gerne vil have flere hænder i sognet, siger Vivi Strømgård.
Sidste år var der påskefest med opsætning af blomster, og de er også kommet op i år.
– Det bliver man i så godt humør af, lyder flere af kommentarerne, og blomsterne får nu følgeskab af træer med farvestrålende hænder.
Efter løb og træpyntning var der sandwich, pølsehorn og kage til deltagerne.
Ref. Bente Jakobsen Horneposten
Billedgalleri Leif Sønderskov

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):