Mange trodsede vejret

 Grill Hytten indviet.

Støvler, regntøj og paraplyer var påklædningen, men det holdt nu ikke alle tilbage, da Sogneforeningen først plantede et kastanjetræ, for dernæst at indvie den ny Grill Hytte, her var Sogneforeningen vært med grillede Frankfurtere, øl, vand, og kaffen blev ledsaget af en drømmekage.
Keld Jochumsen bød velkommen, og fortalte derefter om det manglende kastanjetræ. Af en eller anden grund manglede der et træ i kredsen, så var det jo godt at der stod én lige udenfor Vikingelunden. Træet var oprindelig blevet fremavlet af Bodil og Poul Vig, havde derefter levet et liv ved Anna Uhre Schmidt og Kirsten Plauborg, men nu står den på sit helt rette plads.
Alle var vågne, men mange drømte sig alligevel tilbage til mange solskinsdage i Vikingelunden, men dagen i dag den 7. oktober 2017 vil nok mest blive husket for et vedvarende regnvejr, men hvad gør det, når den ny Gril Hytte lige akkurat kunne huse de ca. 50 personer, der var mødt op.(Det er rart når man kan komme hinanden ved.)
Kurt Aggeboe takkede Sogneforeningen for deres initiativ, som Keld kommenterede på med ordene. Tak fordi I kom, men dette her sted er jo vores fælles eje. Velbekomme. Og jo så er der jo plads til et gilde her med 50 personer, og man er velkommen.