Vikingestien i Horne
Indlægget her er taget fra skiltet, der står ved rastepladsen lige efter bækken mod Tistrup.
Her står lidt om Vikingestien, guldspænderne, jernudvinding og den berømte runesten
Vikingestien
Vikingestien blev anlagt i 1993 i forbindelse med et plejeprojekt i området. Den er
afmærket med pæle med gul top og ca. 2.5 km. lang. Stien har fået sit navn efter to meget kendte vikingetidsfund i området. Hornelund-spænderne og runestenen på Horne kirkegård.
Berømte guldfund
Hornelund-spænderne blev fundet i 1892 af en tjenestekarl. Spænderne måler ca. 7 cm. I diamater og er blandt de mest berømte fund fra vikingetiden i Danmark. De er fremstillet i sidste halvdel af 900-årerne. De flotte spænder er sansynligvis fremstillet i Danmark.
Jernudvinding
I jernalderen har de ildsprudlende skaktovne været et hyppigt syn i Horne-Snorup området. Undersøgelser har vusts at der i perioden 3.-7. Århundrede e.kr. fandtes tusindvis af jernudvindingsovne her. Netop her var adgangen til de materialer, som smeltemestrene skulle skulle bruge til produktionen rigelig og af høj kvalitet. Det drejer sig om myremalm, som var kilden til jernet, ler til ovnen og trækullet til smeltningen. Ovenenes lerskorstene er for længst forsvinder, men man finder hyppigt restproduktet – slaggeblokkene – der kan veje 2-300 kg.
Runestenen
Runestenene I Norden stammer fra vikingetiden (750-1050). Stenene blev ofte sat til minde om en person eller en begivenhed. Der kendes kun få runesten fra Vestjylland. Runestenen på Horne Kirkegård stammer fra 900-tallet, Måske har den stået ved Hornelund, nær vade-stedet over Landing Å og er siden fragtet til Horne.
Ifølge de ældste oplysninger, vi har, sad stenen i den østlige del af kirkegårdsdiget. Fra 1872 til 1953 lå stenen på brudfladen i et bed i haven på herregården Nørholm. Siden blev den flyttet til sin nuværende plads på kirkegården.
Indskriften lyder:
Ravunge-Tue gjorde denne/Thyras høj…
Indskriftens afslutning er usikker, fordi stenen her er slået i stykker. Man kender imidlertid Tue af Ravns slægt (Ravnunge-Tue) fra tre andre runesten ved Helling, hvor han også har opført høje.
Godtager vi, at det er dronning Thyra, der nævnes på Horne-runestenen, har der muligvis været en forbindelse mellem kongesædet i Jelling og Horne. Denne tolkning understøttes også af de kostbare guldspænder, der må have tilhørt en person af høj status.
