Høstfest
-
Date
28. september 2024
-
Time
All-day event
-
Horne Hallen
Stadionvej 21
Sæt kryds i kalenderen til årets Høstfest d. 28 september 2024.
Lørdag den 28. september 2024 kl. 18:30-01:00
I år er året, hvor vi skruer lidt ekstra op for musikkvaliteten!
Vi får besøg af et band fra nabobyen Ansager,
nemlig “Nr. 17”. Vi ved, at den kvalitet, de leverer, giver anledning til en festlig aften.
Vi håber, at du vil tage naboen under armen og støtte op om årets
Høstfest! Vi bestræber os på at genskabe den glæde, der opstår, når
man fester på tværs af ALLE aldre og sådan, at vi stolt kan bibeholde
traditionen for en Høstfest i Horne. Så hvis du også ønsker, at vi her i
Horne skal holde Høstfest i mange år endnu, ja så er det i år,
at netop du skal deltage.
Entré: 100 kr.
(Betales i døren med kontant eller mobilpay.)
Mad: (se menuen herunder)
(Betales ved tilmelding til Ulla på mobilpay: 72653)
Du er velkommen til selv at medbringe drikkevarer,
men vi opfordrer til at købe i baren og støtte HIP.
Service skal man selv medbringe.
De bedste hilsner fra Høstfestudvalget
bestående af: Familie og Fritid, HIP, HIF, HGF og Sogneforeningen.

