Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Andet

Hvem ser du som årets sociale virksomhed og årets mentor?

Hvem skal være Årets sociale virksomhed og Årets Mentor i 2017?

Det vil jobcenter Varde gerne have, at så mange som muligt giver et bud på.

Du læse om det på billedet herunder og finde skemaer til indstillingen her:
Årets Sociale Virksomhed 2017 – www.vardekommune.dk/hvem-skal-vaere-aarets-sociale-virksomhed-2017
Årets Mentor 2017 – www.vardekommune.dk/mentor

Ansøgningsfristen er d. 24 oktober 2017.

Loading

Boliger til salg i Horne

Det er nu muligt at se boliger til salg direkte her på hjemmesiden. Siden ligger under Andet -> Boliger til salg. Det kommer fra Boligsiden.dk og bliver derfor opdateret derfra. Boligerne der bliver vist er selvfølgelig fra Horne og omkring. 


 

Det ser sådan ud: 

Loading

Store Hyledag – i morgen larmer varslingssirenerne

I morgen, onsdag d. 3 maj. klokken 12:00 larmer alle 1.000 varslingssirener i hele Danmark.

Når sirenerne hyler, er der normalt fare på færde. Men sirenerne hyler også onsdag den 3. maj klokken 12.00, uden at man skal bekymre sig over det.

Siden 1994 har afprøvning af sirenerne fundet sted én gang om året – altid den første onsdag i maj klokken 12. Beredskabsstyrelsen kalder det Store Hyledag.
Hvert år den første onsdag i maj tester myndighederne nemlig sirenerne landet over på Store Hyledag. Det er der to hovedårsager til.

– Sirenerne er det helt store håndtag til at advare befolkningen, og vi skal sikre os, at sirenerne virker. Vi skal også sikre os, at folk ved, hvad de skal gøre, hvis sirenerne hyler, så derfor tester vi systemet på Store Hyledag, siger Lars Aabjerg Pedersen fra Center for Krisekommunikation i Beredskabsstyrelsen.

Alle sirener afprøves desuden hver nat uden lyd.

Sådan lyder det onsdag den 3. maj:
Under testen i morgen lyder der tre signaler:

  1. Varslingssignalet lyder: Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder
  2. Varslingssignalet gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet
  3. Afvarslingssignal: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder

Afprøvningen af sirenerne med fuld lyd sker hvert år den første onsdag i maj. Foruden den årlige test afprøves sirenerne hver nat året rundt uden lyd. Sirenerne dækker cirka 80 procent af Danmark, og hvis det er nødvendigt, kan politiet nå flere med højttalervogne.

App’en Mobilvarsling hyler også
I morgen onsdag den 3. maj er det ikke kun sirenerne, der hyler. App’en Mobilvarsling, der viderebringer advarsler fra myndighederne på mobiltelefonen ved større ulykker og katastrofer, testes nemlig sammen med sirenerne.

Så din smartphone larmer altså også onsdag den 3. maj klokken 12.00, hvis du har downloadet app’en – medmindre du har slået lyden fra i app’en eller på telefonen.

App’en ’Mobilvarsling’ er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet, Rigspolitiet og DMI. Den kan downloades til Android- og iOS-telefoner fra Google Play og App Store.

Varsling til døve og hørehæmmede
Døve og hørehæmmede har mulighed for at tilmelde sig en sms-service, der udsender en sms med info om hændelsen. Sms-systemet testes også på Store Hyledag.

 


 

Når varslingssirenerne lyder udover i morgen, den 3. maj: 

  • Gå inden døre, luk døre og vinduer og sluk ventilationsanlæg
  • Afvent information
    En beredskabsmeddelelse fra myndighederne vil hurtigst muligt efter sirenevarslingen blive udsendt via dr.dk og tv2.dk og vil kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider.
  • Ring ikke 112 for at få information
    Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.

Varsling med sirener
Når der ved større ulykker og katastrofer er en akut fare for skader på mennesker eller ejendom, kan befolkningen blive varslet om faren ved hjælp af det landsdækkende sirenevarslingssystem.

Lyden af sirenerne
Varslingssignalet er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Det gentages 4 gange, når der varsles fare. Samtidig sendes der en beredskabsmeddelelse til DR og TV2 som informerer befolkningen.
TV-stationerne kan også vælge at bringe meddelelserne på deres hjemmesider. Når faren er forbi, afvarsles med én lang tone.

Hvem varsler?
Sirenevarslingssystemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, men det er politiet, der beslutter at udsende varsel og starter sirenerne. Der kan udsendes sirenevarsling med alle sirener på én gang, eller der kan varsles i enkelte regionale eller lokale områder.

Politiet kan også starte sirenerne enkeltvis og på den måde varsle i afgrænsede områder.

Hvor kan sirenerne høres?
Der er opsat 1.078 sirener på bygninger eller master i byområder med flere end 1.000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. Rækkevidden er 1-1,5 km. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener.

Sirenerne kan høres her hvis man har glemt hvordan de lyder. 🙂

https://www.youtube.com/watch?v=W6XCT2yIIRI

Fra Beredskabstyrelsens hjemmeside. (kilde)

Loading

Sådan ser du billeder på hjemmesiden nemmest

Mange her på siden har ikke helt fundet fidusen til at se billederne på hjemmesiden. Det er rigtigt nemt, så her er lige en lille guide. Tryk på det første billede og prøv dig frem. 🙂 

Når et indlæg har et galleri som dette, kan du trykke på billedet og forstørre det, uden at skulle åbne en ny side. 

Dette indlæg og billeder gør det forhåbenligt nemmere for nogle at bruge hjemmesiden. God fornøjelse.

 

Tryk på det første billede for at se og læse ‘guiden’

 Er du forfatter eller redaktør på hjemmesiden og mangler hjælp til at lave et galleri så se her.

 


 

Gå til næste eller forrige indlæg

Har du set nedenunder her? Her kan du gå til næste indlæg (hvis der er nogle) eller det forrige indlæg. I dette tilfælde er det forrige indlæg “« Fortidsmindedag om guldfund i Hornelund” og det næste indlæg er “Store Hyledag – i morgen larmer varslingssirenerne »

Loading

Tak for opmærksomheden – 25 år som præst

Hjertelig tak for opmærksomheden ved mit 25-års jubilæum den 1. april.

Tak til de to menighedsråd for et dejligt arrangement, tak til kirkernes personale og til alle jer, der betænkte mig og/eller kiggede forbi. Alle var I med til at gøre det til en uforglemmelig dag.

Venlig hilsen Finn Pedersen, sognepræst.

Loading

Tahejdi

Så starter en ny sæson i Tahejdi, en lille klub af kvinder som cykler i omegnen af Horne, ture på fra ca. 12 – 25 km

Vi cykler hver tirsdag, torsdag og søndag kl 19.

tirsdag og torsdag cykles der også kl. 17 og søndag er der også mulighed for at cykle kl. 10 Starter altid fra parkeringspladsen ved børnehaven i Horne.

Sæsonen starter søndag 2. april og varer til og med september.

Vi starter på samme rute og holder en pause efter ca. 5 km, herefter kan man evt. dele sig i hold og køre forskellige ruter og tempo hjem, så ruter og ture er egnede for alle.

Så hvis du har lyst til at være med, så mød op.

Loading

Falske emails i omløb igen. Politiet advarer

Den er igen gal i Danmark og der bliver sendt rigtig mange falske emails ud til tilfældige borgere. 

Apple er ikke den eneste afsender der kan stå på en såkaldt phising mail som de kaldes. Phishing er, når en svindler forsøger at tiltuske sig folks fortrolige oplysninger, for eksempel brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbanksoplysninger.

Nordjyllands politi har sendt en advarsel ud på Twitter. Den gælder selvfølgelig også herhjemme vestpå. 

 

Budskabet kan f.eks. være, at dit Apple ID er deaktiveret som følge af sikkerhedsproblemer. Du kan også møde mails, der fortæller, at adgangen til iTunes forsvinder inden for 48 timer, eller dine kreditkort informationer ikke længere er gyldige.

Fælles for beskederne er, at du skal følge et link for at verificere dine oplysninger. Her vil du typisk møde et login-vindue, der ligner Apples. Naturligvis skal du IKKE indtaste noget. Ja faktisk skal du bare slette mailen og IKKE følge linket.

Vær også opmærksom på sproget i mailen. Hvis det lyder som en dårlig oversættelse er det nok falsk.

Apple har en guide til hvordan du identificerer legitime mails. Altså rigtige mails fra Apple. På Borger.dk kan findes en hel sektion om phishing mails. Se desuden nedenstående video. Det kan være en god idé at lære mere om dette.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din Apple konto stadig fungerer, eller om der mangler oplysninger som f.eks. kreditkort, så besøg Apples officielle website, og login manuelt – UDEN at følge et link fra mails eller SMS.

Phishing sker ikke kun på computeren. Jævnligt er der også SMS-beskeder i omløb, der forsøger at lokke informationer ud af dig.

https://www.youtube.com/watch?v=h1qh7Yb0wB8

 

Er du i tvivl, så spørg en du kender! Lyder det for godt til at være sandt, ER det for godt til at være sandt.

 

Fra GoVarde.dk

Politiet advarer: Du må IKKE åbne denne mail!

& MereMobil.dk

Har ”Apple” også sendt dig denne mail?

 

 

 

 

 

Loading