Drone
Dronen i Horne – en fælles ressource til alle foreninger
I Horne arbejder vi alle sammen om at styrke fællesskabet, og nu har vi fået en ny, spændende mulighed for at dokumentere og dele vores aktiviteter. Takket være Støtteforeningen har Idrætsforeningen, Sogneforeningen og Sognearkivet sammen fået en drone, som alle foreninger i Horne kan bruge. Dronen er en fantastisk mulighed for at tage flotte billeder og videoer af arrangementer, projekter og det smukke Horne.
Hvem kan bruge dronen?
Dronen er tilgængelig for alle foreninger i Horne. Uanset om det er et sportsarrangement, en udendørs begivenhed eller et projekt til Sognearkviet, kan dronen bruges til at tage billeder eller video oppefra.
Regler for brug af dronen
For at sikre, at dronen bruges sikkert og ansvarligt, er der nogle regler, der skal overholdes:
- Certifikat og tilladelse: For at flyve med dronen skal du have det nødvendige certifikat og eventuelle tilladelser, som kræves af myndighederne. Dette sikrer, at dronen bruges lovligt og sikkert.
- Ansvar: Den, der flyver dronen, er ansvarlig for at følge alle lovkrav og sikre, at dronen ikke udgør en fare for mennesker, dyr eller ejendom. Ved udlevering af dronen, tjekker vi at I har det nødvendige certifikat.
- Reservering: Dronen skal reserveres på forhånd gennem Simon Burkarl.
- Håndtering og vedligeholdelse: Dronen skal behandles forsigtigt og returneres i samme stand, som den blev udleveret i. Eventuelle skader eller problemer skal rapporteres med det samme.
- Kun til foreninger: Dronen er tilgængelig for foreningernes aktiviteter og må ikke bruges til private formål.
For at flyve denne type drone kræves et A1/A3 teoretisk certifikat, som koster 65 kr. Certifikatet skal fornyes hvert 5. år og betales af droneføreren. Enhver, der ønsker at låne og flyve med dronen, skal registreres som dronefører.
Eksempler på brug
Horne Sogneforening:
o Fotografering af Vikingelunden, Torvedag, juleoptog, Vikingestien, og til artikler i Horneposten.
o Videoproduktioner og reklamer for forskellige events.
HUBI
o Fotografering og videooptagelse af forskellige arrangementer.
Horne Idrætsforening (HIF)
o Optagelse af reklamevideoer og billeder af sportsugen, fodboldkampe, og revyer.
Sognearkiv
o Dokumentation af huse i sognet (med beboernes godkendelse) til arkivet, samt optagelse af før- og efterbilleder sammenlignet med gamle luftfotografier.
Hjælp til billeder og videoer
Hvis du eller din forening ikke har erfaring med at flyve drone, eller hvis du ikke har det nødvendige certifikat, er det muligt at få hjælp. Jakob Vig og Simon Burkarl står klar til at hjælpe med at tage fantastiske billeder og videoer, hvis de er tilgængelige. De gør det også på frivillig basis, så det kommer an på om det passer.
Kontakt
Hvis Jeres forening er interesseret i at bruge dronen, eller hvis du har brug for hjælp fra Jakob eller Simon, kan du kontakte Støtteforeningen for mere information eller de to herre direkte. Vi er her for at hjælpe og sikre, at dronen bliver en ressource, der kommer hele fællesskabet i Horne til gode.
Dronen er en gave til hele byen, og vi glæder os til at se, hvordan den kan bidrage til at fange og dele de mange fantastiske øjeblikke, der sker i vores skønne by.
Dronen
Dronen er en DJI Air 3s med 45 min. flyvetid pr. batteri. Der er 3 batterier samt en fjernbetjening med indbygget skærm. For at holde batterierne ved lige, står de med kun 50% strøm når dronen ikke er i brug. Derfor er det vigtigt at den ‘bestilles’ i god tid, så vi kan nå at lade den op. Der er lidt plads på dronen, men hvis I ønsker mere skal I huske et micro SD kort.
