Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Vision 2030 – arbejdsmøde

This event has ended

Horne er, og skal fortsat være et godt sted at bo for alle, uanset alder og interesser. VISION HORNE arbejder på forskellige projekter, der skal være med til at udvikle Horne by og Horne sogn.Vi vil derfor gerne invitere ALLE til arbejdsmøde i VISION HORNE mandag d. 16. maj, fra kl. 19:30 -21:30, i Horne HallenFørst vil vi gerne beskrive hvad der er sket siden VISION HORNE startede.Horne Børneby består af Horne Skole, og Børnehuset Regnbuen, der både huser børn i alderen 0-2 år, og 3-6 år. I 2020 var børnetallet i Horne Børneby under 100, hvilket var den magiske grænse for hvornår en Børneby kan bestå i Varde kommune.
Vores vigtigste opgave var derfor at sikre en god dialog med både politikere og forvaltning i Varde kommune, så Horne også i fremtiden var sikret en Børneby.HUBI og VISION HORNE inviterede politikere og forvaltning i Varde Kommune til Horne i efteråret 2020. Vi havde et fantastisk møde, og vi gik alle fra mødet med en god fornemmelse om at Horne er en by og et sogn i udvikling. Politikerne fremhævede vores DGI certificerede udeskole, som et unikt læringssted for vores børn, men lagde også stor vægt på at der er mange større og mindre aktiviteter der sikrer at børn og forældre skaber relationer.I dag er der 113 børn i Horne Børneby (Skole og Børnehave). Der er 20 børn ved vores dygtige dagplejere, og i løbet af de kommende måneder er der 12 børn i 0-2 års alderen i Børnehuset Regnbuen.I 2021 blev der født 21 børn i Horne sogn, og med 2 tilflyttere i samme årgang, kommer børnetallet op på 23.
I 2022 er der indtil nu født 4 børn, i løbet af de næste 2-4 måneder vil der hænge 10 storke på skolens væg, og mon ikke at storken kommer dumpende med endnu flere skønne babyer?Det er en fantastisk udvikling, som vi kun kan være stolte af i Horne.Hvis du går med en drøm om at blive dagplejer, så tag endelig kontakt til Varde Kommune, der bliver helt sikkert brug for flere dagplejere i de kommende år.VISION HORNE er meget andet end børn, i 2020 opstartede vi også arbejdsgrupperne der arbejdede med:

Horne Bymidte
Opførelse af flere boliger i Horne
Forskønnelse af Horne Børneby
Markedsføring af Horne sogn

I 2021 udarbejdede vi en film om Horne Skole, vi blev kåret som årets lokale landsby i Varde Kommune. Forskønnelses gruppen har udført mange store og små projekter på skolen og i Regnbuen.
Vi erfarede også at arbejdet med en omdanne Horne Bymidte til en grøn oase, og at få opført flere boliger i Horne, er opgaver der kræver tålmodig, og vi er derfor ikke i mål med disse opgaver.I 2022 vil vi naturligvis arbejde videre med de arbejdsgrupper der allerede er i gang.
Vi vil også sende en ansøgning om at blive årets landsby i 2022, temaet i år er ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’.Sidst men ikke mindst skal vi have 2 nye mindre projekter færdiggjort. Med titlen som årets lokale landsby fulgte kr. 10.000. På torvedagen i august 2021, var det muligt at stemme på forskellige indkomne forslag. De to forslag der fik flest stemmer, var en mini tarzan bane i Vikingelunden, og et cafe miljø område under brugsens halvtag ud mod Hornelund.Går du med konkrete tanker omkring noget DU synes der skal være mere af i Horne, så giv endelig lyd.Vi håber at DU har lyst til at deltage mandag d. 16. maj, så vi kan arbejde videre med opgaverne i VISION HORNE.Hvis du har spørgsmål, ideer eller gerne vil tilmelde dig d. 16. maj, så kan vi altid fanges på mailadressen vision@horne-varde.dkOg husk, du kan arbejde med lige det DU har lyst til. Nogle vil gerne bygge og male, andre vil gerne udarbejde ansøgninger, eller noget helt tredje.

Vi glæder os til at se jer alle

Loading