Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Torvedag 2022

This event has ended

På grund af kloaksepareringen har vi ikke mulighed for at have boder hen ad Hornelund, så i år vil boderne være på Krosvinget.
VI MØDES KL. 9.00 PÅ GADEN TIL MORGENSANG – KAFFE og RUNDSTYKKER.

  • her bliver pokalen for en særlig indsats overrakt.
  • Kurt Burkarl er konferencier og sørger for at holde deltagerne orienteret om, hvad der
    sker på standene.
  • Når morgenkaffen er færdig, åbner en masse boder, og igen i år har mange private, foreninger og virksomheder sat sig på en stand for at sælge, snakke og præsentere sig selv og deres produkter.

    Børn og barnlige sjæle kan hygge sig i hoppeborgen, og det lille tog kører igen i år ud fra
    Horne Station til Vikingelunden.
    Torvedagsudvalget har siden 1. august solgt nøgler, og de nøgler, der åbner låsene på brættet, bliver konverteret til en fin gevinst.

    Kom og vær med til at gøre HORNE synlig, både for gamle Horne borgere, for tilflyttere og ikke mindst for kommende borgere.
    Få en sludder med gamle og nye venner, få en god handel og nyd dagen.

    PS. Mange tidligere Horne borgere kommer traditionen tro hjem til Torvedagen, og vi kan kun opfordre alle til at invitere familien udefra på besøg i HORNE den 20. august.

    For at bestille stadeplads kan du kontakte Keld Jochumsen: jochumsen@bbsyd.dk senest en uge før.

    – Torvedagsudvalget

Torvedag på Horne Kro

Kl. 09.00: Fortovsbaren åbner, og vi rafler om prisen på øl indtil kl. 11.00.
Kl. 12.00: Menuen i år er helstegt pattegris med diverse tilbehør.
Spis alt, hvad du kan for 135 kr.
Børn op til 12 år: 65 kr.
Ringriderpølser med brød: 35 kr.
Kl. 12.00-19.00: Livemusik i Krohaven med
Klaus Danablue
Kl. 17.00-19.00: Happy Hour på shots

Vi glæder os til at se jer
Venlig hilsen
Jeanette og Rene

Arkivet er på Torvet
Traditionen tro vil Horne Sognearkiv også have en bod på årets torvedag lørdag den 20. august.
Her kan borgerne se billeder og få en snak om nogle af de emner, som arkivet arbejder med.
Arkivets medarbejdere er også mere end parate til at høre nogle gode historier fra sognet – historier, som kan være med til at udvide kendskabet til sognet før og nu.

På arkivet har vi mange arkivalier såsom billeder, foreningsprotokoller, breve, skøder, matrikelkort, levnedsbeskrivelser og regnskaber. Vi har også en omtale af samtlige adresser i sognet med byggetidspunkt og beboere i det omfang, det har været muligt at få de nødvendige informationer.
Det hele er med til at give et billede af Horne Sogn, og det er kun muligt at gøre billedet mere komplet, hvis borgerne stadig husker på Horne Sognearkiv, når der bliver ryddet op i såvel gamle som nye billeder og papirer.

Loading