Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Gadefodbold i Sportsugen

This event has ended

Søndag d. 04/06 starter vi traditionen tro med morgenkaffe i teltet, serveret af Ulla og cafeteriet.

Herefter dyster en masse hold om at blive vindere af Gadefodbold og vise hvem der har de bedste spillere!

Efter Gadefodbolden slutter vi dagen af i teltet med en rafleturnering hvor alle kan være med til at rafle poker. Reglerne bliver forklaret på dagen. Vi forventer Gadefodbold er slut omkring kl. 13/14 stykker og forventer rafleturnering starter kl. 1500.

Tilmelding til rafling gøres i teltet på dagen.

Grillen vil være tændt indtil ca aftensmadstid.

Vel mødt!

**INDBYDELSE**

Traditionen tro åbner årets sportsuge i Horne igen i år med gadefodbold. Så tænker du måske som tilflytter eller ny i sognet – hvad er det nu lige, det der gadefodbold er?!

Gadefodbold er en hyggelig og sjov dag for hele familien. Man samler et hold på gaden
eller i distriktet og spiller så mod de andre hold. Der spilles 3-4 gruppe-kampe a’ 9 minutter på 5-mands baner, hvorefter de bedste hold går videre.
For at det hele ikke går op i, hvem der har flest på vejen, som spiller fodbold, må der stadig max være 2 aktive fodboldspillere på banen af gangen. Man tæller som aktiv fra U17 (årg 06) og frem, hvis man har spillet 2 turneringskampe eller mere. Piger/Damer tæller ikke med i den regel.
Der skal også være en pige eller en u12 spiller på banen hele tiden.
Hvis jeres børn er flyttet hjemmefra, må de som noget nyt gerne stille op for forældrenes gade. Tidligere skulle man være aktiv i Horne Idrætsforening. Den regel har vi sløjfet og håber derfor på, at I har lidt lettere ved at stille hold i år.

Hvis der skulle være spørgsmål, er I velkomne til at kontakte fodboldudvalget.
Jakob Vig – tlf. 25667068 – Jakob_vig@hotmail.com
Søren Thomsen – tlf. 23205250 – Soren94@hotmail.dk
Mvh fodboldudvalget

Loading