Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Sportsuge

Nu starter Horne Sportsuge 2022

Teltet står, baren er på plads, musikken spiller og banerne er kridtet op, så vi er helt klar til at sparke Sportsugen igang! ☀️

Vi starter søndag formiddag med Gadefodbold, hvor vi får afgjort hvem der er årets vinder gade! ⚽️

Efterfølgende er der rafleturnering og hygge på pladsen.

Rafleturneringen koster 30kr at deltage i, og man tilmelder sig umiddelbart før start. Ellers er det gratis at være med. 🎲

Vi glæder os til en festlig uge som starter i morgen og slutter lørdag nat. Vel mødt på Horne Stadion 💪🏼

Du kan se programmet for ugen på siden, Sportsuge 2022 eller følg med på Facebook hvor alle ugens begivenheder bliver lagt ud.

Husk at få Jer tilmeldt diverse arrangementer som kræver tilmelding. Det drejer sig om Vinsmagning (tilmelding senest mandag!), helstegt pattegris (tilmelding senest onsdag middag) og ikke mindst den store fest i teltet! (tilmelding senest onsdag aften)

Du kan tilmelde dig herunder diverse arrangementer.

Tilmelding til vinsmagning:

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Tilmelding til fællespisning, helstegt pattegris. Husk service!:
OBS. Tilmeldingen er lukket til fællesspisning, da 200 personer har tilmeldt sig.

Tilmelding til den store fest i teltet!:

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Loading

Sportsugen mm. er aflyst

Som Danmark fortsat er lukket ned, og arrangementer må aflyse til og med august, er Sportsugen 2020 desværre også aflyst. Der er på nuværende ingen planer om, at rykke det til efter sommeren, så vi må se tiden an.

Derudover kan I godt gå ud fra, at ALLE arrangementer i Horne vil være aflyst indtil vi hører nyt fra regeringen.

Loading

Torsdag i Sportsugen – Banko og U13 kamp

Torsdag har været en stille og rolig aften i Sportsugen. Der har, som hver torsdag, været banko i Horne Hallen, hvor parkeringspladsen som altid er fyldt op.

HTS U13 Drenge LIGA 2 (2006) PULJE 714 spillede til aften imod FC Kolding Nord – FC Kolding Nord løb med sejren 2-1. Tillykke.

I morgen, fredag, åbner teltet klokken 17, og klokken 18:30 starter foredraget med Jørgen Skouboe fra Nak & Æd. Der er plads til max 200 personer i teltet, så kom tidligt. Ellers håber vi på godt vejr, så vi kan udvide til udenfor teltet! Det koster 75,- at komme med.

Efter foredraget er der fodbold i teltet.

https://horne-varde.dk/n/foredrag-med-joergen-skouboe-nak-aed-i-norden/

Billederne fra i dag er taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl

Loading

Onsdag i Sportsugen – Børnedag og Serie 2 kamp

På Grundlovsdag, Fars dag og valgdagen, blev der også afholdt Børnedag i Sportsugen. Igen i år har Thomas Brink og Kristina Korfitz Riber gjort et stort stykke arbejde for at give børnene en dejlig dag. Vejret var fantastisk og ca. 65 børn var med på de 10 forskellige poster som var lavet rundt om teltet.

27 hold var rundt på banen og familien Lund Burkarl løb med sejren med flest point.

Thomas, Kristina og Sportsugeudvalget siger tak for et stort flot fremmøde og håber at gentage successen igen næste år.
Et stort tak skal der også lyde til de frivillige som var med til at stå ved de forskellige poster.

Spejderne var også til stede på dagen. De havde pandekagedej med, så børnene kunne lave og spise sådan en, og der blev også budt på brændældesuppe over bål, samt en masse andre aktiviteter.

Klokken 19:00 blev Serie 2 kampen skudt igang mellem HTS og Skjern. Desværre tog Skjern sejren med hjem 5-0.

Billederne herunder fra dagen er taget af Henriette Nielsen

Loading

Tirsdag i Sportsugen – Fællesspisning og Sponsorløb

I morgen, Grundlovsdag, starter vi klokken 13:30 med børnedag. Det er gratis at deltage og plejer at være en rigtig sjov dag for alle. Horne 4H kigger forbi, og Spejderne kommer med pandekager og brændældesuppe over bål. De kommer efter ‘skattejagten’ klokken 14:30.

Kasper Lindvig har sammen med Ulla sammensat et super arrangement til årets sponsorløb. I stedet for spinning havde vi en dyst mellem Land og By i det gode vejr på fodboldbanen. Landet var foran i de første par konkurrencer, og lige som vi troede at vi havde fundet årets vindere, indhentede By-holdet og tog sejren med hjem, efter Poul Bager smagte blinde-kager til. Han endte dermed med den afgørende stemme! Tak til Kasper og Ulla for et godt arrangement. Deltagerne i dysten var;

Fra Byen: Søren Dinesen, Maria Møller, Anne Mette Bøttcher, Kenneth Ditlevsen og Rene Cassøe.
Fra Landet: Holm Lykke Jensen, Sigurd Møller, Peter Valle, Jannie Svane og Heidi Poulsen.
De har hver især samlet penge ind til sponsorløbet i ugerne op til – både hos private og virksomheder. Tak for indsatsen.

Griseudskæring, klargøring og grise blev sponsoreret af Martin Lund Hansen. Endnu engang tusind tak!
Tilbehøret blev endnu engang sponsoreret af Flensted Snitgrønt – også et stort tak hertil. I er en vigtig del af vores fælles grill aften i Sportsugen.

TILMELDING SENEST ONSDAG!!!!!

Blandt alle private som sponsorerede min. 100,-, blev der trukket lod om følgende præmier:

  • Kristen Krogh vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)
  • Jens Hansen vandt 2 billetter til Julefrokosten med Alley Cats på Horne Kro (Sponsoreret af Horne Kro)
  • Søren Jensen vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)

Der blev samlet ca. 29.000 kr,- ind til HIF. TUSIND TAK!!

Tak til følgende sponsorer som har givet kontant beløb til HIF:

Billederne fra i dag blev taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl

Loading

Mandag i Sportsugen – Veterankamp

Mandag i Sportsugen var stille og rolig – teltet åbnede først klokken 18, hvorefter veterankampen mellem Horne IF og Andrup. Hjemmeholdet tog en sejr på 5-0. Tillykke!

I morgen, tirsdag, er der helstegt pattegris, hvor der allerede nu er udsolgt. 200 har meldt sin ankomst i teltet, og vi glæder os.

Grisene er sponsoreret af Martin Lund Hansen, og tilbehøret sponsoreret af Flensted Snitgrønt. Tusind tak for det.

Husk egen service!

Efterfølgende er der sponsorløb mellem Land og By. Hver især har været rundt og samle sponsorpenge ind, og hvis ikke du / I er blevet spurgt, kan I selvfølgelig stadigvæk nå at sponsorere – også i morgen. Ved at sponsorere min. 100,- er du med i lodtrækningen efterfølgende. For at deltage i Sponsorløbet, behøver man ikke at have været med til fællespisning, og der er gratis entré. Det starter klokken 19:30.

PENGENE GÅR UBESKÅRET TIL HORNE IDRÆTSFORENING og er en stor del af indtægten hertil. Vi vil gerne sige tusind tak til alle som er med til at sponsorere til arrangementet.

Billederne fra dagen herunder er taget af Ninna Gejl Pedersen. Tak


Loading

Foredrag med Jørgen Skouboe – Nak & Æd i Norden

Til juni gæster Jørgen Skouboe Møller også Horne og fortæller om sit arbejde med programmet Nak & Æd og om hans holdning til jagt i teltet til Horne Sportsuge.
Hvorfor hedder det Nak & Æd? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange der kigger med? Det og meget mere får i svar på i Jørgens foredrag.

Efter pausen fortæller Jørgen om jagten på Nordens vildt og om mødet med vores Nordiske brødres jagtkultur.
Jagten på White Tail i Finland var en jagtform Jørgen aldrig havde drømt om.
På Svalbard skød han en Remmesæl midt i isbjørnens spisekammer og i Grønland frøs det minus 38 grader, da han endelig stod overfor Moskus oksen.

Vi skal også høre om jagten på Urfuglen i Sverige, Rensdyret på Island, Mallemukken på Færøerne og om fiskeriet efter Helleflynder på Lofoten der ligger 350 km ude i Norskehavet.

Prisen vil ligge på 75,-

Info omkring billetsalg mv. vil være at finde her på siden senere.

Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne:
– DR-Derude
– Frilandshaven
– Nak & Æd på DR2

hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på.

I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen, som han også holder et underholdende og oplysende foredrag om i Nak & Æd. Her fortæller han bl.a. om sit arbejde med programmet og hans egen holdning til jagt.


Loading

Helstegt pattegris – fællesspisning i Sportsugen

Klokken 17:30 åbnede teltet til helstegt pattegris, som Martin Lund pænt har sponsoreret 5 stks. af. 

Mere end 180 var med til fællespisning i det gode vejr, imens Lind og Pontoppidan spillede musik hele aftenen. 

Tilbehør til maden var sponsoreret af Flensted.

Sportsugeudvalget takker alle fremødte og vore sponsorerer. Det ville ikke være muligt uden Jer.

Loading

Sportsugen tirsdag – Børnedag, skomager, fodbold

Sportsugens tredje dag, Grundlovsdag og Fars dag, blev afholdt i fuld solskin og med højt humør.

Næsten 70 børn var med til årets børnedag sammen med deres forældre. Børnedagen var igen i år en stor succes, og vi kan vist godt sige allerede nu, at det skal afholdes igen næste år. Tak til alle fremmødte, og tak til de frivillige, som gad at hjælpe på posterne. 4H og Spejderne var også mødt op med snobrød, kaniner, popcorn og mere.

 

Klokken 14:30 startede Skomagerturneringen i billardlokalet i hallen, hvor Kasper Lindvig løb med sejren. 

 

U14 HTS drengene tabte desværre kampen mod AH IF 2-1. 

 

MEN, med 150 tilskuere til Serie 1 kampen mellem HTS og Ikast FS, løb vi med sejren efter en spændende kamp. 

Mathias Kaanbjerg scorede det første mål, og Jonas Riber sikrede sejren ved at score på straffespark 10 minutter før slutfløjtet. I målet stod Mads Jeppesen stærkt, og det gjorde ham også til dagens spiller.

 

Se billeder fra hele dagen herunder. 

 

Loading

Sportsugen Mandag – Veterankamp

Mandag var en kort dag i Sportsugens navn – veterankamp mellem Horne og Tjæreborg, hvor Tjæreborg desværre løb med sejren 2-1.

 

I morgen, tirsdag, er der børnedag og skomagerturnering

Se mere på Facebook og se hele programmet for ugen på hjemmesiden her.

 

Tirsdag den 5. juni Kl. 12.30 – 16.30                Børnedag – starter med skattejagt

Kl. 14.30                             Skomager turnering

Kl. 17.30 U14 drenge LIGA     HTS – AH IF

Kl. 19.00 Serie 1  HTS – Ikast FS

Åbningstider:Baren                 Kl. 12.30 – 22.00

Grillen                 Kl. 18.00 – 21.00

Loading