Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Tag: Sportsuge

170 til helstegt pattegris og foredrag med Finn Nørbygaard

Sportsugens 4. dag stod på grillaften med helstegt pattegris med efterfølgende foredrag af Finn Nørbygaard. Ca. 170 tilmeldte mødte op i teltet til lækkert mad og hygge. Efter maden brugte Finn Nørbygaard en times tid på at fortælle om hans liv med op og nedture. 

Tusind tak til Martin Lund som har sponseret grise til aftenen og tak til Jørgen Østergaard fra Flensted for sponseret mad. 

I morgen, torsdag, vil der være FIFA turnering i teltet fra klokken 19:00 og Banko i Hallen. Baren er åben fra klokken 17. 

Se billederne fra grillaftenen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Henriette Nielsen for at tage billeder af aftenen. 

Loading

Skybrud og sejr til Hornes veteraner

Sporstugens 3. dag stod på skybrud og veterankamp mellem Horne og Alslev. Med en meget våd bane, tog Horne sejren ligesom i serie 1 kampen, med 2-1. Målscorer Svend Hjørngaard og Kurt Poulsen. 

Se billederne fra kampen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet.

Du kan se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Henriette Nielsen for at tage billeder af dagen af kampen.

Loading

Succesfuld børnedag og sejr til HTS

Sportsugens dag 2 er slut, og der har i dag været børnedag, skomagerturnering og fodboldkamp mellem HTS og Give Fremad.

En rigtig god og lang dag, der allerede startede klokken 09:00 for de mindste med skattejagt hvor Rasmussen og Bøttcher holdet vandt. Spejderne var også tilstede med snobrød og bål, 4H med aktiviteter og dyr og Ole Pontoppidan lavede fine ballondyr og underholdte i løbet af formiddagen. Udvalget vil gerne takke 4H, spejderne og alle andre frivillige for indsatsen og ikke mindst tak til alle der kom og deltog. Dette var første år med Børnedag som denne, og bliver bestemt ikke den sidste. Der bygges videre på konceptet næste år og forhåbentlig ligeså mange, hvis ikke flere, vil deltage.

Efter børnedagen var der grundet sidste års succes, skomagerturnering i billard lokalet i hallen hvor vinderne blev som følger:

  1. plads: Svend Erik Pedersen
  2. plads: Bent Jochumsen
  3. plads: Thorkild Lindvig
  4. plads: Svend Aage Tonnesen
Mads_Jeppesen_Dagens_Spiller
Dagens spiller, Mads Jeppesen
 
Klokken 18:00 blev der fløjtet til kampstart på Horne Stadion hvor serie 1 kampen mellem HTS og Give Fremad blev afholdt. Simon Jessen scorede dagens første mål og 9 minutter efter, scorede Jonas Riber på straffespark. En 2-1 sejr til HTS, men en dyr en af slagsen. 3 skader på holdet, med Mikkel Lindvig som desværre endte med et brækket håndled. God bedring.
Dagens spiller blev målmand Mads Jeppesen.
Godt spillet til hele holdet og tillykke med sejren.
  
Du kan se billeder fra hele sportsugen her.
 
I morgen, tirsdag, er der kun veteran kamp mellem Horne og Alslev, og grillen samt baren åbner klokken 18:00. Vi håber på ligeså god opbakning som i dag. På onsdag er der traditionen tro grillaften i teltet med foredrag af Finn Nørbygaard.
 
Se billederne fra i dag herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Sådan ser du nemmest billeder på siden.
 
Jydskevestkysten(Ugeavisen) var også en tur forbi i formiddags. Du kan læse artiklen fra Ugeavisen, Horne har retning mod at blive børneby her

Tak til Morten Henneberg og Ninna Pedersen for at tage billeder af dagen.
 
 

Loading

Sportsugen er skudt i gang

Så er den første dag i Sportsugen 2017 veloverstået. Dagen startede ud med rundstykker og kaffe hvorefter der traditionen tro blev afholdt gadefodbold med i alt 12 hold. Vinderen af årets gadefodbold blev FC Stundsig.

  1. plads: FC Stundsig
  2. plads: Bjerremosevej / Malle Nord
  3. plads: Hindsig
  4. plads: Stauskær

Efter gadefodbold var der rafleturnering med mere end 50 deltagere hvor sejren i år gik til Jes Jensen.

Du kan se alle billederne fra Sportsugen løbende her

I morgen, mandag, starter vi klokken 09:00 med børnedag, Skomager turnering klokken 14:00 og Serie 1 kamp HTS – Give Fremad klokken 18:00. Vi glæder os til at se Jer. Se hele programmet for i morgen her.

 

Se billederne fra i dag herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Sådan ser du nemmest billeder på siden.

 


Tak til Henriette og Bent for at tage billeder af dagen.

 

Loading

Sportsuge 2016

Horne sportsuge nærmer sig og programmet kan nu derfor ses her på siden.

Hele programmet kan ses HERSporsugeplan 2016

 

Loading