Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Tag: Fastelavn

Tak for en god fastelavnsfest

Tak for en helt fantastisk opbakning til årets fastelavnsfest i HUBI 🎭

Endnu en gang imponerede både store og små med overdådige, kreative og gennemførte udklædninger. Hvert år bliver vi slået ud af børnenes fantasi, opfindsomhed og evne til at skabe – og ikke mindst af de forældre, der bakker op og hjælper med at føre idéerne ud i livet.

Vi tør godt sige, at det er sjældent at se så stort et engagement i udklædninger, som vi oplever her i Horne. Det er netop børnene – og selvfølgelig jer forældre – der er med til at holde en mangeårig fastelavnstradition i hævd, og det gør os både stolte og imponerede.

Der var alt fra små bier, mariehøns og prinsesser til påskeharen, Barbie, traktor, Mor og Far Gris, et helt kaffeselskab, et Super Mario-spil, gamle damer, kryds og bolle, klipklappere, kanelgifler, isbiler , ballerinaer og endda kølediske og robotter 🤩

Vi er simpelthen så stolte af byens børn – wow, hvor er I gode!

Tak skal lyde fra HUBI 💛

(Herunder ses billeder af de som blev kattekonge og Dronning i de forskellige årgange – stort tillykke. I den kommende Hornepost, vil du kunne se billeder af vinderne af udklædningskonkurrencen).

Loading

Fastelavn endnu engang en stor success

Fastelavn i Horne Varde blev en fantastisk dag! Omkring 100 børn dukkede op, alle udklædte i de mest fantastiske kostumer – mange af dem flotte hjemmelavede kreationer! Vi kronede vores kattekonger og dronninger og kårede de bedste udklædninger blandt børnene. I år var der også ekstra festligt, da mange voksne havde taget udfordringen op og klædt sig ud – så vi måtte selvfølgelig også kåre en vinder blandt de voksne!

Hos Os sørgede for lækre fastelavnsboller, saftevand og kaffe, så der var noget for enhver smag. Aktivitetspuderne blev rykket ud i hallen, og der var fuld gang i legen. Tak til alle, der var med til at gøre dagen så hyggelig og festlig – sikken en tradition at samles om!

Traditionen tro, startede vi med børnegudstjeneste i Kirken hvor Lars Bom virkelig gjorde det godt!
Vi glæder os til at gøre det endnu engang næste år – I kan allerede nu begynde at glæde Jer og finde på kostumer.

HIF, Menighedsrådet, Spejderne & HUBI

Loading