Sportsuge 2026
Hvad sker der i år?
-
Børnedag – Sportsuge
5. juni 2026
10:00 - 15:00 at Horne Idrætspark
-
Fodboldkamp HTS – Strellev/Lyne (H) Serie 5 – Sportsuge
5. juni 2026
17:00 - 19:00 at Horne Idrætspark
-
Vinsmagning – Sportsuge
5. juni 2026
19:00 - 23:00 at Horne Idrætspark
-
Fodboldkamp HTS – Ansager (H) Serie 4 – Sportsuge
5. juni 2026
19:00 - 21:00 at Horne Idrætspark
-
Fodboldkamp HTS – Haderslev Serie 1 – Sportsuge
6. juni 2026
12:00 - 14:00 at Horne Idrætspark
-
Fodboldkamp HTS AllStars – Sportsuge
6. juni 2026
14:30 - 16:30 at Horne Idrætspark
Sportsugen 2026 er pakket med begivenheder i år! Vi garanterer for at der er noget for enhver smag og alder.
Sportsugen i Horne er en af årets helt store begivenheder – en uge fyldt med liv, aktiviteter og fællesskab for hele byen.
Det er her, vi mødes på tværs af alder, interesser og hverdag og skaber gode oplevelser sammen. Ugen byder traditionelt på en bred vifte af aktiviteter, hvor der er plads til både dem, der vil være aktive, og dem, der bare vil kigge forbi og nyde stemningen.
Sportsugen handler ikke kun om sport. Det handler i lige så høj grad om fællesskab, grin, hygge og det at være en del af noget lokalt. Her er der plads til alle – børn, unge, voksne og ældre.
Teltet danner rammen om mange af aktiviteterne og fungerer som samlingspunkt gennem hele ugen. Her mødes man før, under og efter dagens arrangementer, og det er ofte her, de gode snakke og spontane oplevelser opstår.
Sportsugen er drevet af frivillige kræfter og lokal opbakning. Uden engagementet fra både arrangører, deltagere og sponsorer ville ugen ikke være mulig. Det er netop det, der gør Sportsugen til noget særligt.
Uanset om du deltager aktivt, kigger forbi som tilskuer eller bare kommer for at være en del af stemningen, er du en vigtig del af Sportsugen i Horne.
Vi glæder os til at se dig.
Sportsugen arrangeres af Horne Idrætsforening
FAQ
Det er gratis at være med til det meste i Sportsugen. I løbet af ugen når teltet har åbent kan man frit komme og benytte sig af teltet og udendørsarealerne, hoppe puderne osv.
Der er nogle arrangementer i løbet af ugen som er betalte arrangementer og der kan man kun komme hvis man har bestilt plads til f.eks. fællesspisning, fest, og lignende.
Det er gratis at benytte hoppepuderne i løbet af ugen når de er pustet op. De vil kun være i brug når teltet er åbent. Alle der bruger hoppepuderne skal være ordentlige ved hinanden. Ingen sko på hoppepuderne.
Al brug af hoppepuderne er på eget ansvar.
Der vil være en stor sandkasse i form af en 20′ container med sand i til fri leg. Sand og legetøj holdes inde i containeren og ikke ud over pladsen. Man er velkommen til at medbringe sit eget sandlegetøj.
Brug af sandkassen er på eget ansvar.
Tilmelding er nødvendigt til følgende arrangementer, før arrangementet:
Fællesspisning, Vinsmagning, Fest i teltet med mad.
Når I har tilmeldt Jer ovenstående korrekt, vil I indenfor et døgn modtage en bekræftelse på email. Hvis ikke denne bliver modtaget, så kontakt os inden dagen.
Følgende arrangementer er tilmelding lige før selve arrangementet:
Rafleturnering, Skomagerturnering
Følgende er uden tilmelding:
Børnedag, fodboldkampe på stadion og resten af ugen.
Der bliver i teltet serveret alkohol og drikkervarer uden alkohol. Øl, drinks, shots, sodavand, slush-ice, vand. Købes og betales i baren.
Alkohol sælges kun til personer over 18 år.
Nogle dage vil grillen være tændt hvor det er muligt at købe en pølse med brød. Resten af tiden er det muligt at købe toast og popcorn i teltet.
Det er tilladt at medbringe egen madpakke – kun når der ikke er spisende arrangementer. Vi ser helst at egen mad nydes udenfor teltet.
Egne drikkevarer må ikke medbringes
Det er tilladt at ryge på udendørs på sportspladsen, men ikke i teltet. Benyt de opstillede mælkejunger til askebæger og lad være med at smide cigaretskodder.
Rygning ved hoppepuderne er forbudt.