Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

HIF Revyen 2018

Revyen er nr. 59 i en ubrudt række

At fyre en Revy af har været undervejs lige siden en Hr. Kurt Burkarl blev født, og nu her 59 år efter blev det til Revyen ”Horne 0n Fire” 2018.
Lige efter Revyen får jeg en snak med Kurt, som siger. Når du skriver om Revyen i år, vil du så ikke godt tage de pæne briller på. Jo det skal jeg nok, som blev efterfulgt at et godt håndtryk.
Dette er indledningen til stykket der kommer i næste nr. af Horneposten.

Her følger nogle enkelte billeder fra Revyen.

Loading

Åbent hus på Sognearkivet

Horne Sognearkiv havde her til formiddag åbent hus i anledning af SLAs Arkivernes dag. Da emnet i år var frit, havde vi valgt emnet “Horne sogn set fra luften”   
Sammen med kaffe og rundstykker så vi mange luftbilleder, og snakken gik lystig, til det vi så. Vi kunne mærke på stemningen, at genkendelses glæde var stor. Mange gårde og huse fik den rette placering, men også mennesker, som for generationer siden havde boet der, fik de rette navne.
Alt i alt en god og hyggelig formiddag. Tak for fremmødet.

Et par billeder skal også lige med.

Loading

En lille storby får en plan

En lille storby får en plan
61 ideer til en opgradering af Horne Sogn er kogt ned til 11 projekter, som skal udgøre den kommende udviklingsplan.
De mange ideer kom på bordet på Horne Kro på workshop 1, som en styregruppe og Varde Kommune indkaldte til. På workshoppen kom også ideen til visionen “Horne – en lille storby – et dyrebart sted, hvor noget er småt, men alt er godt”.
 På workshop 2 i Horne Hallen skulle de godt 50 deltagere med hjertet vælge den idé, de gerne vil arbejde med, og som skal med i udviklingsplanen, der gælder indtil 2024.
Hjerterne bankede for en cykelsti fra Stundsig gennem Horne til Bjalderup, et velkomstarrangement først på året for tilflyttere og alle deres naboer, en udvikling af Vikingstien som en ringsti med informationer om Vikingetiden, etablering af strøm og vand i Vikingehytten og bedre skiltning til Vikingelunden, lejeboliger til både unge og ældre, måske i samarbejde med en boligforening, mere positiv omtale af Horne og mere struktur på al PR, et stor aktivitetscenter i foderstoffen med børnehave og blandt andet klatrevæg, skatebaner og knallertbane.
Alle projekter bliver nu samlet af Henrik Rasmussen, Varde Kommune, til en udviklingsplan, og når den er endelig godkendt af styregruppen, skal den godkendes i Varde Byråd. Derefter kan borgerne udvikle projekterne og søge om midler fra Varde Kommune til gennemførelsen af dem. Det er kun de projekter, der er med i planen, der kan få del i puljemidlerne.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Nyt blomsterflag gik til tops

Nyt blomsterflag gik til tops
Først var der en lille flagstang med et stort flag. Så blev flagstangen byttet ud med en større, men så var flaget for lille.
Nu er der kommet et nyt flag til tops på flagstangen på hjørnet af Stadionvej-Hornelund, og nu passer flag og flagstang sammen.
Det nye flag har tre blomster og er beviset på, at Horne er kommet mere end halvvejs gennem programmet “Blomstrende Landsby”.
– De to første blomster var først og fremmest en status over sognet, mens der er mere kød på den tredje blomst, da den blandt andet fortæller, hvorfor tilflyttere vælger Horne.
Mette Børgesen og Poul Verner Christensen fra “Blomstrende Landsby” sendte en hilsen til flaghejsningen.
– Da vi besøgte jer i september, fik vi et klart indtryk af, at Horne blomstrer, og at et godt sammenhold ligger bag alt det, I har opnået. Næste skridt er en udviklingsplan, som giver den fjerde og femte blomst. Vi er overbeviste om, at planen tager afsæt i borgernes ideer, og derfor vækker borgernes lyst til at involvere sig og føle ejerskab til projekterne.

Ansøgningen til de tre blomster findes på hjemmesiden under blomsterlogoet.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading

HUBI’s skrabejulekalender er nu på gaden

Julekalender forside

Så er årets HUBI’s skrabejulekalender på gaden.

Kalenderne vil blive solgt af Hornes børn og deres forældre. Tag godt imod dem, hvis de kommer forbi.

Al indtjening fra salget går ubeskåret til fremme det gode børneliv i Horne, og til at støtte op om Hornes Skole, SFO, Børnehave og Dagpleje.

 

Med venlig Hilsen

 

Julekalender bagside

 

 

 

Loading

Ny stork på skolens gavl

Nu starter årets slutspurt for storke. Nummer 14, en stork med blåt bånd er fløjet op på væggen. Ved selvsyn kan man konstatere, at årets børnefødsler fordeler sig på 4 piger og 10 drenge. Man kan håbe, at der flytter nogle piger til, inden de skal i skole!

Hjertelig tillykke til de nybagte forældre, og velkommen til Horne Sogn til den nyfødte.

Loading

Det er på søndag det er ALLE HELGENS Dag.

ALLE HELGENS GUDSTJENESTE, SØNDAG 4. NOV.

I HORNE KIRKE KL. 10.30.

“Snart går vi ud af tiden / og hvert et navn blir glemt / men Gud, i din erindring / er vi for evigt gemt.” ( Salmebogen nr. 575).
Grunden til at fejre Gudstjeneste søndag efter søndag er at huske os på det væsentlige ved at være menneske. At vi er skabt til fællesskab, og at vi som dødelige er i Guds hånd – med alt, hvad det betyder.Vi lever sammen her i tiden en stund, men har i kraft af forbindelsen til Gud også et evighedshåb. Fællesskab og erindring hører sammen: De døde er en stadig en væsentlig del af vores liv. Vi er, med Grundtvigs ord, “skilt kun ved et lille bælt”.
Gudstjenesten Allehelgensdag handler i særlig grad om erindringen: Traditionen tro mindes vi – som pårørende og som menighed – vore kære, der er døde og begravede i årets løb, og deres navne læses op.
Horne Menighedsråd.  

Loading

HIF GENERALFORSAMLING ONSDAG D.14 NOVEMBER 2018

GENERALFORSAMLING I HORNE IDRÆTSFORENING

Onsdag den 14. november 2018 kl. 19.00 i Horne Hallens mødelokale

Dagsorden ifølge vedtægten. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest d. 4. november 2018. Idrætsforeningen opfordrer medlemmer til at møde op for at vise interesse om foreningen. Horne Idrætsforening v/Svend Jensen

Loading

Vandalisme i Vikingelunden

I den seneste tid er der sket forskellige ting i vikingelunden omkring grillhytten. Unge “kunstnere” har bemalet hytten med kul og på det sidste er vores Dannebrog blevet brændt af.
Det er vist tiden, hvor forældre skal tage en snak med deres børn og unge mennesker om, hvordan man opfører sig i Vikingelunden!

Horne Sogneforening
Keld Jochumsen

 

Loading