Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Hjælp

Spejderne mangler ledere

Spejderne i Horne har efter sommerferien startet et nyt samarbejde med DDS Spejderne i Sig og Tistrup. Indtil videre drejer dette samarbejde sig om afholdelsen af fællesmøder ca. 9 gange om året, eller ca. hvert fjerde møde. Møderne holdes på skift i de tre byer og arrangeres af værterne. Dette har været nogle gode aftener 🙂

Ledersituationen i Horne er i øjeblikket noget udsat og det overvejes derfor – efter nytår, at afholde alle møder sammen med DDS Spejderne i Tistrup. 

Vi mangler pt. en eller to ledere til at hjælpe de 2-4 ledere vi i øjeblikket har ved de 5-10 årige (0-3 kl.). 
Ved de 10-15 årige mangler vi fra årsskiftet også to ledere, da to stopper og kun vores erfarne enhedsleder er tilbage.
Desuden har jeg varslet gruppen at der skal findes en ny gruppeleder, da jeg takker af, for at give plads til nye kræfter og større engagement. Jeg vil stadig være at finde i gruppen, i fremtiden bare ikke i lederkredsen.

Jeg vil bede forældre til spejdere, tilflyttere, ja alle i Horne, overveje om de eller måske nogen de kender, kunne tænke sig at starte som hjælpeleder. Det eneste det kræver, er at man har lysten og mod på at lære noget nyt. Vi har erfarne ledere til alle aldre, så det kan sagtens lade sig gøre, at blive ”lært op”. Korpset tilbyder desuden en lang række lederkurser, lige fra lokale kurser af 2 timers varighed, til flerdages kurser på Korpsets spejdercentre rundt om i landet. Gruppen betaler naturligvis for alle kurser. At have været spejderleder pynter desuden på ens CV.

Som forælder og som Gruppeleder, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle vores frivillige ledere, som yder en rigtig stor indsats for at børnene lærer spejderfærdigheder, lærer at klare sig selv, at respektere hinanden og naturen. Dertil at de gennem flere år har brugt aftener, weekender og ferier på at give vores børn gode oplevelser de aldrig glemmer. De gør det alle rigtig godt J

KFUM Spejderne i Horne, består ud over medlemmer (børn og ledere), af en støtteforening, et loppeudvalg, en arbejdsgruppe og en Gruppebestyrelse (forældrerepræsentanter). Dette betyder at lederne for det meste, kan koncentrere deres indsats om spejdermøder og dermed at give børnene gode oplevelser. 

Er Spejderne i Horne truet? Det håber vi ikke, men det kan Du være med til at afgøre. 
Som det ser ud med antallet af ledere lige nu, så vil vi efter juleferien ikke kunne tilbyde spejder i nuværende form. Der skal dog kun få frivillige til. 
Hvis du vil hjælpe os og vores børn til fortsat at kunne dyrke et sundt fællesskab med oplevelser i naturen, så kontakt undertegnede på mail: j.s@mail.dk eller på tlf. 20 22 12 02

Gruppeleder

Jesper G. Simonsen

Horne Revyen mangler instruktør

Er du vild med teater?

Har du en instruktør i maven?

Kan du sammen med en flok glade amatører sætte en revy op?

Så er det lige DIG vi har brug for.

I Horne har hele sognet de sidste 60 år samledes i en lørdag i november, for at blive opfrisket på året der er gået.

Det har ført til et hav af morsomme revynumre, og muntre tilbageblik, alt sammen med et glimt i øjet.

Søg på Horne Revyen på youtube.com og se et udvalg at de seneste års revynumre.
Revyen vises én lørdag i Horne Hallen, men måneden op til vil der selvfølgelig skulle afsættes tid til at øve, skrive tekster osv.

Der står allerede nu 4-5 erfarne amatører klar til at sætte revyen op sammen med dig. Lydfolk, scenefolk osv. er der også styr på.

Men vi mangler lige DIG, så tøv ikke men kontakte os.

Vi glæder os til at vise dig vores skønne faciliteter og vores helt unikke sammenhold.

Har du mod på dette, kan du kontakte Svend Jensen, Formand for Horne Idrætsforening.