Kort over Vikingestien
Udviklingsgruppen omkring Vikingestien har lavet et kort med alle stierne indtegnet. Kortet er sat op i Info-tavlen ved toilethuset i Vikingelunden. På kortet er der signaturforklaring, således at man kan se, om det er faste-stier eller trampe-stier, hvilket er vigtigt, når man skal vælge rute.
Stierne starter i vest ved det gamle rensningsanlæg ved Klokkedøj, og ender helt ude i øst ved “Verdens ende” hvor Bjerremose- og Gunderup bæk løber sammen. Ligeledes er fundstedet for guldspænderne og sølvmønteskatten aftegnet med en kopi af vores runesten, der er placeret på kirkegården.
Brug Vikingestien, en del af os trænger sikkert til motion i det nye år!
Godt nytår til alle.


