Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Sportsuge

Fællesspisning og sponsorarrangement i Sportsugen

Onsdag aften samlede vi næsten 230 borgere til helstegt pattegris i Sportsugen. Igen i år en rigtig stor succes, som vi bestemt vil gøre igen til næste år. Der var helt fyldt op i teltet, og heldigvis var vejret med os igen, så nogle kunne sidde udenfor. De 4 hoppepuder var tændte og humøret var højt hele aftenen.

Endnu engang stor tak til René og Horne Kro for at sponsorere arbejdskraft til at tilberede grisene så de var klar til aften. Martin Lund Hansen for at igen sponsorere 4 lækre grise og hjælpe til med tilberedningen samt Jørgen Østergaard, Flensted, for at give tilbehør til aftenen. Uden vores trofaste sponsorere var denne aften ikke mulig. Også en tak skal lyde til alle de frivillige hjælpere i baren og ikke mindst til at hjælpe Ulla i køkkenet.

Efter maden holdte vi traditionen tro sponsorarrangement, hvor vi endnu engang lavede tip en 13’er med både svære og nemmere spørgsmål. Formålet med dette arrangement er, at samle penge ind til Horne Idrætsforening og det må man sige at vi lykkedes med igen. For at kunne være med i konkurrencen, skulle man købe en seddel til 100,- og man havde på den måde mulighed for at vinde nogle af de store præmier. Med 74 solgte tip seddler, samlede vi 7400,- ind og yderligere 3020,- med et spørgsmål i quizzen. Der skal derfor lyde en stor tak til alle som blev siddende til arrangementet og støttede HIF så vi kan forsætte sporten i Horne og nu ca. 10.000 kroner rigere! Sidst, men ikke mindst, fik vi solgt Martin Gejls Moon-car til højest bydende, Martin Jensen, for 500,-. – dog med det krav, at Martin Gejl kører på den til Bjerremose én gang mere.

Ydermere fortalte Svend, at Nybolig har sponsoreret nye trøjer til de mindste spillere i byen. Tak for det.

Tak til alle sponsorer, Horne Kro, Martin Lund, Jørgen Østergaard, byens borgere og ikke mindst sponsorere af præmierne til aftenen som var;

Pssst. se eller gense den intense kamp mellem Vig og Gejl under foto albummet.
P.S. – albummet har flere side, og du kan gøre billederne store ved at trykke på en af dem…

Loading

Børnedag i Sportsugen 2023

Grundlovsdagen blev i år dagen for årets børnedag som startede klokken 13:00 i håbet om at så mange børn som muligt havde chance for at have det sjovt samme på stadion.

Det viste sig også at være en success med rigtig mange børn og deres forældre. Som noget nyt fik børnene udleveret en billet til nogle af aktiviteterne – på den måde var håbet at børnene ikke stod i kø til samme aktivitet for mange gange. Billetterne skulle bruges til; Hesteridning som 4H pænt stod for, Ballondyr hos Ole Ballonmand, dåsekast med skumfiduser som gevinst, flødebollekast og ikke mindst en billet til en gratis popcorn i teltet.

Der var også mulighed for at prøve disc golf, få ansigtsmaling, lave sit eget popcorn bæger og andre kreative ting i krea-hjørnet og ikke mindst at hoppe på de 4 hoppepuder og borge vi har anskaffet os i år.

Der blev også serveret kage, slushice og kaffe til de voksne.

En fantastisk dag med vejr så godt som det kunne blive.

Vi takker for opbakningen og vil helt sikkert gentage successen næste år.

Se resten af ugens program her!

Loading

Gadefodbold og Rafleturnering i Sportsugen 2023

Søndag den 5. Juni blev årets sportsuge skudt igang med morgenbrød og kaffe i teltet som Ulla og cafeteriet havde forberedt. Det er altid en hyggelig start på ugen.

Kort efter vi fik fordøjet brød og kaffe startede den årlige gadefodbold turnering hvor der i år var hele 16 hold! En fremgang på 6 hold fra sidste års 10. Solen var ikke fremme, men vi havde en super dag, hvor en trøje kunne gøre meget!

Som noget nyt, var det i år tilladt for fraflyttede børn at komme hjem og spille for forældrenes gade. Et godt initiativ og en god måde at få samlet de unge “gamle”.

Årets vindere af gadefodbold turneringen blev:

  1. Dejgård
  2. Hold X
  3. Stundsig
  4. Vester Bjerremose

Hold X bestod af et mix hold fra de gader som ikke havde mulighed for at stille op. Nederst her kan I se alle holdene som deltog i år. Stort tilykke til Dejgård og tak til Brugsen Horne for at sponsorere årets præmier.

Efter Gadefodbolden blev den årlige rafleturnering selvfølgelig også afholdt, hvor der bliver spillet poker. Med 41 deltagere var der godt gang i terningerne og vi fandt selvfølgelig en vinder, som med stolthed kan holde på vandrepokalen indtil næste år med eget navn på. Dora Harck, sidste års vinder, fik selvfølgelig æren af at give den videre.

Vindere af årets rafleturnering blev som følger:

  1. Hans Jepsen
  2. Lille Christian (Christian Nielsen)
  3. Thomas Brink
  4. Kriller (Christian Nielsen)

Tillykke til alle og tak for opbakningen. Vi ses igen et slag terning næste år!

Find resten af ugens program lige her!

Deltagende hold til gadefodbolden (ikke i vinder rækkefølge):

  1. Habrehøj
  2. Hornelulu
  3. Malle 1
  4. Dejgård
  5. Bjerremose 1
  6. Malle 2
  7. Sdr. Malle
  8. Stundsig
  9. Klokkedoj
  10. Malle 3
  11. Hold X
  12. Bjerremose 2
  13. Fabriksmælk
  14. Hindsig
  15. Vester Bjerremose
  16. Gl. Præstevej

Loading

HIF og Nybolig

Horne Idrætsforening vil gerne sige en stor tak til Nybolig Varde som onsdag aften i sportsugen overrakte en check på 27.000kr til Horne Idrætsforening for salg af huse i Horne og opland i 2021.

Horne Idrætsforening (HIF) har fået en aftale mere på plads med Nybolig Varde. Aftalen går på, hvis Nybolig Varde må komme ud og vurdere dit/jeres hus og I siger det er på opfordring af HIF får HIF 500 kr pr. vurdering.
I må også få familie og venner til at få Nybolig Varde til at vurdere deres hus, så længe de bor i Varde Kommune, de skal blot sige at de henvender sig Nybolig Varde på opfordring af HIF.

Bliver huset sat til salg hos Nybolig Varde, får HIF 1.000kr.
Bliver huset solgt gennem Nybolig Varde får HIF 1.500 kr mere af Nybolig Varde.
Derfor opfordre HIF til, hvis I selv, eller kender nogen som gerne vil sælge hus, så henvend jer til Nybolig Varde og sige i ringer på opfordring af Horne Idrætsforening, og vær med til at støtte lokalsporten i Horne så vi fortsat kan have sport for alle.

På forhånd tak.
Med venlig Hilsen
Horne Idrætsforening.

Loading

Nu starter Horne Sportsuge 2022

Teltet står, baren er på plads, musikken spiller og banerne er kridtet op, så vi er helt klar til at sparke Sportsugen igang! ☀️

Vi starter søndag formiddag med Gadefodbold, hvor vi får afgjort hvem der er årets vinder gade! ⚽️

Efterfølgende er der rafleturnering og hygge på pladsen.

Rafleturneringen koster 30kr at deltage i, og man tilmelder sig umiddelbart før start. Ellers er det gratis at være med. 🎲

Vi glæder os til en festlig uge som starter i morgen og slutter lørdag nat. Vel mødt på Horne Stadion 💪🏼

Du kan se programmet for ugen på siden, Sportsuge 2022 eller følg med på Facebook hvor alle ugens begivenheder bliver lagt ud.

Husk at få Jer tilmeldt diverse arrangementer som kræver tilmelding. Det drejer sig om Vinsmagning (tilmelding senest mandag!), helstegt pattegris (tilmelding senest onsdag middag) og ikke mindst den store fest i teltet! (tilmelding senest onsdag aften)

Du kan tilmelde dig herunder diverse arrangementer.

Tilmelding til vinsmagning:

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Tilmelding til fællespisning, helstegt pattegris. Husk service!:
OBS. Tilmeldingen er lukket til fællesspisning, da 200 personer har tilmeldt sig.

Tilmelding til den store fest i teltet!:

    Loading

    Sportsugen mm. er aflyst

    Som Danmark fortsat er lukket ned, og arrangementer må aflyse til og med august, er Sportsugen 2020 desværre også aflyst. Der er på nuværende ingen planer om, at rykke det til efter sommeren, så vi må se tiden an.

    Derudover kan I godt gå ud fra, at ALLE arrangementer i Horne vil være aflyst indtil vi hører nyt fra regeringen.

    Loading

    Torsdag i Sportsugen – Banko og U13 kamp

    Torsdag har været en stille og rolig aften i Sportsugen. Der har, som hver torsdag, været banko i Horne Hallen, hvor parkeringspladsen som altid er fyldt op.

    HTS U13 Drenge LIGA 2 (2006) PULJE 714 spillede til aften imod FC Kolding Nord – FC Kolding Nord løb med sejren 2-1. Tillykke.

    I morgen, fredag, åbner teltet klokken 17, og klokken 18:30 starter foredraget med Jørgen Skouboe fra Nak & Æd. Der er plads til max 200 personer i teltet, så kom tidligt. Ellers håber vi på godt vejr, så vi kan udvide til udenfor teltet! Det koster 75,- at komme med.

    Efter foredraget er der fodbold i teltet.

    https://horne-varde.dk/n/foredrag-med-joergen-skouboe-nak-aed-i-norden/

    Billederne fra i dag er taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl

    Loading

    Onsdag i Sportsugen – Børnedag og Serie 2 kamp

    På Grundlovsdag, Fars dag og valgdagen, blev der også afholdt Børnedag i Sportsugen. Igen i år har Thomas Brink og Kristina Korfitz Riber gjort et stort stykke arbejde for at give børnene en dejlig dag. Vejret var fantastisk og ca. 65 børn var med på de 10 forskellige poster som var lavet rundt om teltet.

    27 hold var rundt på banen og familien Lund Burkarl løb med sejren med flest point.

    Thomas, Kristina og Sportsugeudvalget siger tak for et stort flot fremmøde og håber at gentage successen igen næste år.
    Et stort tak skal der også lyde til de frivillige som var med til at stå ved de forskellige poster.

    Spejderne var også til stede på dagen. De havde pandekagedej med, så børnene kunne lave og spise sådan en, og der blev også budt på brændældesuppe over bål, samt en masse andre aktiviteter.

    Klokken 19:00 blev Serie 2 kampen skudt igang mellem HTS og Skjern. Desværre tog Skjern sejren med hjem 5-0.

    Billederne herunder fra dagen er taget af Henriette Nielsen

    Loading

    Tirsdag i Sportsugen – Fællesspisning og Sponsorløb

    I morgen, Grundlovsdag, starter vi klokken 13:30 med børnedag. Det er gratis at deltage og plejer at være en rigtig sjov dag for alle. Horne 4H kigger forbi, og Spejderne kommer med pandekager og brændældesuppe over bål. De kommer efter ‘skattejagten’ klokken 14:30.

    Kasper Lindvig har sammen med Ulla sammensat et super arrangement til årets sponsorløb. I stedet for spinning havde vi en dyst mellem Land og By i det gode vejr på fodboldbanen. Landet var foran i de første par konkurrencer, og lige som vi troede at vi havde fundet årets vindere, indhentede By-holdet og tog sejren med hjem, efter Poul Bager smagte blinde-kager til. Han endte dermed med den afgørende stemme! Tak til Kasper og Ulla for et godt arrangement. Deltagerne i dysten var;

    Fra Byen: Søren Dinesen, Maria Møller, Anne Mette Bøttcher, Kenneth Ditlevsen og Rene Cassøe.
    Fra Landet: Holm Lykke Jensen, Sigurd Møller, Peter Valle, Jannie Svane og Heidi Poulsen.
    De har hver især samlet penge ind til sponsorløbet i ugerne op til – både hos private og virksomheder. Tak for indsatsen.

    Griseudskæring, klargøring og grise blev sponsoreret af Martin Lund Hansen. Endnu engang tusind tak!
    Tilbehøret blev endnu engang sponsoreret af Flensted Snitgrønt – også et stort tak hertil. I er en vigtig del af vores fælles grill aften i Sportsugen.

    TILMELDING SENEST ONSDAG!!!!!

    Blandt alle private som sponsorerede min. 100,-, blev der trukket lod om følgende præmier:

    • Kristen Krogh vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)
    • Jens Hansen vandt 2 billetter til Julefrokosten med Alley Cats på Horne Kro (Sponsoreret af Horne Kro)
    • Søren Jensen vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)

    Der blev samlet ca. 29.000 kr,- ind til HIF. TUSIND TAK!!

    Tak til følgende sponsorer som har givet kontant beløb til HIF:

    Billederne fra i dag blev taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl

    Loading

    Mandag i Sportsugen – Veterankamp

    Mandag i Sportsugen var stille og rolig – teltet åbnede først klokken 18, hvorefter veterankampen mellem Horne IF og Andrup. Hjemmeholdet tog en sejr på 5-0. Tillykke!

    I morgen, tirsdag, er der helstegt pattegris, hvor der allerede nu er udsolgt. 200 har meldt sin ankomst i teltet, og vi glæder os.

    Grisene er sponsoreret af Martin Lund Hansen, og tilbehøret sponsoreret af Flensted Snitgrønt. Tusind tak for det.

    Husk egen service!

    Efterfølgende er der sponsorløb mellem Land og By. Hver især har været rundt og samle sponsorpenge ind, og hvis ikke du / I er blevet spurgt, kan I selvfølgelig stadigvæk nå at sponsorere – også i morgen. Ved at sponsorere min. 100,- er du med i lodtrækningen efterfølgende. For at deltage i Sponsorløbet, behøver man ikke at have været med til fællespisning, og der er gratis entré. Det starter klokken 19:30.

    PENGENE GÅR UBESKÅRET TIL HORNE IDRÆTSFORENING og er en stor del af indtægten hertil. Vi vil gerne sige tusind tak til alle som er med til at sponsorere til arrangementet.

    Billederne fra dagen herunder er taget af Ninna Gejl Pedersen. Tak


    Loading