Legetøj til Hornes børn

Børn i dagpleje og børnehaven i Horne fik forleden besøg af repræsentanter fra støtteforeningen HUBI (Hornes unge- og børneinstitutioner). HUBI uddelte motoriklegetøj til dagplejerne og cykler, spil og puslespil til børnehaven Regnbuen – alt blev straks taget i brug.

Både børnehaven og dagplejerne var taknemmelige for besøget og de fine gaver, hedder det i en pressemeddelelse fra HUBI.

Børn, unge og forældre har hjulpet HUBI med blandt andet salg af julekalender, kager og sodavand for at indsamle midler, som kommer unge- og børneinstitutionerne til gode.