Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Kirkegårdsvandringen fremkaldte minder

Personer som for længst har forladt os, bliver ved en Kirkegårdsvandring vagt til live, og deres interessante liv får pludselig mening. En talrig folkeskare fulgte lydhør med på vandringen, som i år var begunstiget af godt vejr.
Selv om livet ophører, er det godt at få pustet liv i disse personers gøren og laden , personer som har haft et spændende og betydningsfuld liv, er med til at skabe et sogns historie.
Årets Kirkegårdsvandring tog først sit udgangspunkt i Bertel Madsens liv som gårdejer i Malle, først på Vestergaard og senere på Lindegaard. Bertel Madsen var gift 3 gange, og han donerede Kapellet til Horne Kirke.
Derefter kom turen til El-værksbestyrer og El-installatør Peter N. Norups gravsteder. Denne families betydning for Horne var stor. Peter N. Norup, som var gift 2 gange, havde med Alma og Thora til sammen 7 børn, som alle gjorde sig positiv bemærket langt ud over Horne sogns grænser.
Menighedsrådet og Sognearkivets samarbejde om udbredelse af historiske sogneminder gennem en årlig Kirkegårdsvandring, er en god måde at gøre sig synlig på. Horne Kirke danner gode rammer for et sådant arrangement, som afslutningsvis gjorde plads for en salme og kirkekaffe med gode kager.
Tak for opbakningen.
Billedgalleriet er et bred udsnit fra Kirkegårdsvandringen.

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):