Guldkampen endte 3 – 3

68er holdets Guld Jubilæums kamp mod et Horne IF drengehold 10 – 13 år, endte 3 – 3 i en overrankende velspillet og seværdig kamp. Tempoet gik hånd i hånd med de 27 + grader og både spillere og publikum havde let ved at følge spillets gang.
Det var dog med bange anelser og med stor respekt vi tog imod et på papiret godt drengehold, men allerede i kampens start bragte Erling Anthonsen Guldholdet på vinderkurs da han blev spillet fri foran mål havde let ved at score. – Den gode start blev hurtig vendt til drengenes fordel, der dog lidt heldig bragte sig på 1 – 1 på et skud fra distancen, Børge Hansen fik rettet skuddet af, så den snød Leif Sønderskov i målet.
Når man spiller på en 8 mands bane, er der ikke noget der hedder offside. Den havde Ove Thorbøl Hansen ikke lige tænkt på, da bolden blev vippet over ham til en hel fri drengespiller, som derfor havde let ved at sende drengene på vinderkurs, nu var stillingen 2 – 1. Oves højlydte råb. ”Han var jo offside” blev korrekt ignoreret af kampens dommer Poul Horsbøl, og han fløjtede og pegede mod banens midte. Efter denne episode og i kampens hede blev der fløjtet til en tiltrængt vandpause. Inden halvlegens 20vende minut blev stillingen 3 – 1 på et glimrende skud som sad lige i målhjørnet.
I pausen blev der lagt flere planer for, om vi var i stand til at vende kampen til vores fordel, om det var fordi drengeholdet spillede videre uden deres bedste spillere, eller om vi bare havde en god 2. halvleg kan ikke vides, men den vandt vi med 2 – 0, først på et hovedstøds mål af Vagn Bækby, og selv samme spiller scorede det udlignende mål kort før tid, og der var bragt balance i regnskabet og kampen endte 3 – 3
Efter kampen kom det fra Andreas Højberg. Jeg huske det sådan, at i 1968 tabte vi ikke en 2. halvleg, og det var da en god statistik at have med sig, og ikke mindst i dag.
68er Guldholdet vil hermed sige tak til drengeholdet + træner for en sportslig, og fair spillet kamp, som jeg ved, vi på 68er holdet havde stor fornøjelse af, håber også vi gav drengene en god fodbold oplevelse. Det er jo ikke hver dag man bliver sat til at spille mod et hold med en gennemsnitsalder på 70 år.
Vi vil også sige Horne Idrætsforening tak fordi vi måtte spille Sportsugens sidste kamp, og måske nok 68er holdets sidste kamp?
I 3. og 4. halvleg blev vi bekræfter i at 68er Holdet er, og var noget særlig, for ikke mange hold har kopieret et sådan forløb.
Til aftenfesten siger vi stor tak for mad og fin betjening af Ulla Lindvig og hendes stab i køkkenet. I spisepausen frembragtes der minder til en PowerPoint billedserie og ikke mindst bemærkninger hertil var sjove. ”Fodboldhistorierne bliver nu ikke ringere med alderen”.

Det må altså ikke slutte her blev der også sagt. Så der var genvalg til udvalget, der så igen vil trække i arbejdstøjet, og til opfordringen om, at vi kunne møde igen om 2 år, kan blive en realitet.
For Ref. Og Billeder. Leif Sønderskov og Bente Jakobsen