Diplom og penge

Frivillige fik skulderklap
I 46 år har masser af frivillige Horne-borgere torsdag efter torsdag sørget for dels at give flere hundrede mennesker nogle fornøjelige timer og måske nogle gode gevinster og dels at skaffe masser af penge til aktiviteter i Horne Sogn. De har stået for afvikling af bankospil først fra 1972 på Horne Kro og siden 1982 i hallen, og forleden fik de et velfortjent skulderklap af JydskeVestkysten og Sydbank i form af et diplom og 1000 kroner.
Erik Sørensen og Eva Plauborg modtog på vegne af Støtteforeningen skulderklappet, og da det blev delt med de øvrige, var den umiddelbare reaktion både stolthed og glæde.
Støtteforeningen gennem de mange år skaffet et så stort overskud, at den har kunnet dele omkring 10 millioner kroner ud til både driften af foreningerne og til nye aktiviteter. Omkring 40 frivillige er involveret i afviklingen af bankospillene med at råbe tal op, tjekke gevinstrækkerne, stille borde op, sælge kort og alt, hvad der ellers hører til en god bankoaften.

Bente Jakobsen HornePosten