Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

QR-koder

Er du interesseret i historisk spændende steder i Horne Sogn? Så er der hjælp at hente i Horne Hallens aula. Horne Sognearkiv har samlet de første 10 historiske steder og udstyret dem med QR-koder. Ved hjælp af din mobiltelefon kan du skanne QR-koderne og læse historierne om lokaliteterne. Senere på foråret vil de fysiske lokaliteter blive forsynet med QR-koder, således at man på stedet kan læse historien.

Sognearkivet vil i foråret arrangere en rundtur i sognet, hvor vi besøger stederne og glæder os over beretningerne.

Loading

Nytårskur

Omkring 40 Hornister var samlede til nytårskur i Horne Hallen. Horne Idrætspark havde inviteret til nytårskur og stuvet hvidkål med frikadeller. Efter skålingen afslørede Leif Sønderskov Sognearkivets QR-koder over historisk interessante steder i Horne Sogn.

Loading

Blomstrende Landsby

En del borgere har kommenteret størrelsen af vores flagstang ved kapellet. Indrømmet, den er for lille. Stangen er 5 meter, og det passer til størrelsen af flaget.

Det må være et klart mål for 2018, at vi får tildelt 3 blomster fra Blomstrende Landsby, og så får flagstangen skiftet med en på 8 meter. Det kan være Hornes nytårsforsæt.

Godt nytår.

Loading

Jacob, nu også med juletræ!

Nogle unge fyre har moret sig med at flytte juletræet fra Kirkepladsen og ned på Klokkedøj. Gad vide om de syntes, at det var synd for Jacob Vig, at han ikke havde et juletræ? Stikket er klar til at blive sat i kontakten, så det bliver spændende at se i aften!

Loading

Kirke kaffe

Nyt fra kirken.

Fra 2018, vil der hver måned umiddelbart efter den første gudstjeneste kl. 10.30,blive serveret kirkekaffe.

Menighedsrådet

Loading

14. baby er født i dette kalenderår

Den 14. stork er kommet op på skolens vestgavl, måske skulle den have været oppe for et stykke tid siden, men nu er den der. Bedre sent end aldrig!

14 født i 2017 lover godt for såvel børnehave som skole, hvis man ellers kan tro politikernes udmeldinger.

Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte og tillykke til forældrene.

Loading

Juleoptoget i Horne 2017

 

Juleoptog i år var noget særlig, idet optoget gjorde holdt på hjørnet af Hornelund og Kirkebakken for at markere, at Horne var blevet tildelt DGI’s Blomstrende Landsby med 2 blomster.
Højtidelighed blev markeret med, at Julemanden Alias Keld Jochumsen havde en julegave med til Horne. Gaven var et Blomstrende Landsby flag med 2 blomster, og mens flaget gik til tops talte Mette Børgesen fra DGI. Hun sagde bl.a. at udvalget havde bedømt arbejdet som Horne havde lagt i opgaven var fuld ud til 2 blomster, og med udsigt til endnu en blomst. Hun sluttede med et Tillykke og God Jul til alle i Horne.
Herefter var det Formanden for følgegruppen i DGI Poul Verner Christensen Årre, som fulgte op på Mettes fine ord, og sagde bl.a. at nu måtte Horne gå efter den tredje blomst, og derfor ville han ønske os tillykke med det nu opnåede resultat. Gaven Poul Verner havde med, var fra Årre Borgerforening og var paradoksal nok et flag med 3 blomster.
Det er nu spændende om udvalget i Horne kommer så langt med opgaven at vi kan hejse det lidt større flag på en også lidt højere flagstang i 2018?
Varde Garden som blev fulgt af mange Horneborgere forsatte gennem Hornes gader, for til slut at give koncert foran Hornelund lejebolig Center. Det hele sluttede ved Sognehytten, med uddeling af slikposer til alle børnene.
Denne begivenheds rige dag bliver her fulgt op af Videoer og billeder fra Sogneforeningens 43ende Juleoptog med Varde Garden. Henved 250 deltog ved festligheden.

 

Loading

Udenlandsk julefest

Efter en travl dag med juleoptog med Varde Garden flaghejsning for Blomstrende Landsby og æbleskiver og gløgg i Dagli’Brugsen sluttede dagen med udenlandsk julefest i Horne Hallen. 80 var mødt til dans om juletræ, besøg af ukrainsk julemand og lækker udenlandsk madbuffet. Maden var lavet af Ulla Lindvig med kyndig vejledning af Jasmine, Natalia, Antra og Kasia.

En rigtig hyggelig aften. Et godt initiativ, der bør gentages.

Loading