Åbent hus i Fælleshaverne

Fælleshaverne blev indviet med pomp og pølser, og nu er tiden inde til, at alle, der har lyst, kan kigge indenfor.
Torsdag den 17. maj fra klokken 14-17 er der åbent hus i Fælleshaverne på jorden ved Horne Erhvervspark – det tidligere BouMatic. Det er 4H, der står for haverne, som dyrkes i et samarbejde med skolen og med borgerne, og 4H vil ved det åbne hus fortælle om planerne for haverne.
– Vi glæder os til at vise frem og fortælle alle, der gider høre, om vore planer for haverne. Vi glæder os til at se dig, lyder det fra 4H.
Ref. Bente Jakobsen.
Billederne er fra indvielsen 18. april. Vivi Strømgård.